Mand var træt af negativt arbejdsmiljø: Gav kollegaerne LSD

Henrik Rothenbücher

299 uger siden

|

29/03/2019
Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Hvis man er træt af den negative energi, der summer på kontoret, så er løsningen altså ikke, at man giver sine kollegaer LSD uden deres viden. Det fandt en 19-årig mand hvert fald ud af, da han blev hentet af politiet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det ville være fedt, hvis der altid var en god stemning og arbejdsmoral på et kontor. Sådan er det desværre ikke altid, og nogle gange ender man bare et sted, hvor der er fyldt med negativitet og hvor ens chef eller kollegaer måske ikke er til at holde ud.

I mange tilfælde vil det medføre, at man forsøger at finde et andet arbejde, men det var ikke lige tilfældet for en 19-årig mand, der var ansat hos biludlejningsfirmaet Enterprise Rent-A-Car. Han valgte nemlig at tage sagen i egen hånd, så han kunne fjerne den negative energi, der summede på kontoret. Det meldte det amerikanske medie, Kansas.com

Han valgte derfor at putte LSD i hans kollegaers drikkevarer, så de alle sammen kunne komme i bedre humør. Forsøget mislykkedes dog for den 19-årige mand, da hans kollegaer på henholdsvis 23 og 24 år blev hastet til hospitalet, da de begyndte at ryste og følte sig omtumlede.

Indrømmede over for politiet

Politiet i Jefferson County har rapporteret, at det var den 27-årige manager hos Enterprise Rent-A-Car, der kontaktede politiet, da hun mente, at den 19-årige mand havde opført sig underligt. Hun have samtidig set ham pille ved hendes vanddunk, og hun mistænkte ham for at stå bag.

Politiet afhørte den unge mand, og der gik ikke længe, før han indrømmede, at han havde puttet det hallucinogene stof i fire kollegaers drikkevarer. Tre vandflasker og en kop kaffe var blevet ’spiket’ med stoffet.

Den 19-årige mand er blevet sigtet for 2. grads overfald, og for at være i besiddelse af euforiserende stoffer.

Ifølge hjemmesiden TalktoFrank, hvor alverdens spørgsmål bliver besvaret, fortælles der, at LSD kommer i mange forskellige former. Det kan både komme i den mest almindelige form, hvor det ligner et lille frimærke, der placeres på tungen. Det findes dog også i en flydende substans, som er gennemsigtigt og helt uden smag.

Det var lige netop det produkt, som den 19-årige mand benyttede sig af, og dermed kunne kollegaerne altså ikke vide, at de indtog LSD.

Den 19-årige mand kan dog glæde sig over, at han ikke længere skal være en del af det negative arbejdsmiljø, for han blev naturligvis fyret fra sit job.