Når man skal, så skal man, og derfor måtte en bilist træde af på naturens vegne 550 kilometer nord for den australske by Adelaide i området Warratyi.
På sin søgen efter et privat sted at tisse, klatrede Clifford Coulthard på ad en klippevæg og fandt ved et tilfælde en hule, som så velegnet ud til formålet. Det skriver ABC News.
Foto: ABC News
Her tabte Clifford til gengæld kæben og råbte på sin medpassager, som fortæller dette til mediet:
- Naturen kaldte, og Cliff gik derfor op af den her kløft og ind i en hule, hvor han fandt en fantastisk kilde omringet af hulemalerier, fortæller Giles Hamm, der er ledende forsker og arkæolog på stedet nu.
Foto: ABC News
Han og den tissetrængende kollega var på tur i området, da de endte med at skrive historie - og ikke mindst ændre den australske af slagsen.
Fundene tyder nemlig på, at der fandtes hidtil ukendte, menneskelig beboelse i området for omkring 49.000 år siden – indtil for nyligt antog man, at de første mennesker boede i området for 38.000 år siden, og dermed meget senere i historien.
Desuden mener arkæologerne, at fundene på stedet viser, at mennesker brugte stenøkser, nåle af ben, træ- og benredskaber langt tidligere end hidtil antaget. Der er også gravet knogler fra det uddøde, store pungdyrslignende pattedyr "Diprotodon optatum" frem.
Foto: Wikipedia Diprotodon optatum
De efterfølgende udgravninger har ledt til fundet af intet mindre end 4.300 artefakter og 200 knoglefragmenter fra en række pattedyr og et enkelt reptil.
Foto: ABC News