Mand overbeviser kæresten om at få hans navn tatoveret i panden - og hun er ikke engang den første

Ninna Andreasen

425 uger siden

|

26/10/2016
Amatør-tatovøren har haft travlt med nålen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ifølge den 23-årige Ryan “Wibbo” Wibberley har han overbevist sin kæreste om at få hans navn tatoveret over øjenbrynene. Men hun er angiveligt langt fra den eneste kvinde, han har sat sit permanente mærke på.

Amatør-tatovøren hævder nemlig, at en lang række andre kvinder har været så forelskede i ham, at de har fået tusset hans navn et sted på kroppen, skriver The Sun

Hans nu tidligere kæreste, den 20-årige Kourtney Leigh indvilligede i at vise sin kærlighed til ham ved at få skrevet “Wibbo” over det ene bryn og “Ryan” over det andet.

- Det er sjovt. Det er ikke udnyttelse, for de vil selv have det gjort. Jeg har sat mit navn på mange pigers halse, arme, fingre og numser, siger den tatoveringsglade mand, der selv finder nålen frem og dekorerer sine elskerinder.

Han husker ikke selv alle kvindernes navne. Nogle af dem er engangsknald. Derfor ved han heller ikke, om de har fortrudt tatoveringerne.

Det har Kourtney Leigh dog angiveligt ikke. Han har kvitteret for tilliden ved at få hendes navn tatoveret på sin hånd. Hun er den eneste ekskæreste, hvis navn han selv har fået tatoveret.

Parret begyndte at komme sammen i februar, efter han kom ud fra fængslet efter en dom for et racistisk overfald på en taxachauffør, hvor han blandt andet truede med en kniv, mens han var fuld.

Kourtney Leigh mener dog, at ekskæresten lyver om antallet af kvinder, der bærer hans navn på huden. 

- Han lyver. Der kan ikke løbe 39 kvinder rundt med hans navn på sig. Når han er fuld, tror han, at han er på toppen af verden og kan tatovere enhver pige, lyder det fra ekskæresten.

Se billederne af Kourtney Leighs tatoveringer her.