Mand nægtede at hjælpe til: Skal nu betale sin ekskone for ulønnet husarbejde

Mathias Busekist

199 uger siden

|

26/02/2021
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Han skal betale for de fem år, hvor hun har taget det store slæb.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I Kina har man ændret lovgivningen, hvilket har medført, at husarbejde indgår i bodelingen, hvis man bliver skilt. Og det har en mand nu fundet ud af, da han er blevet pålagt at betale sin ekskone over 47.000 kroner.

Det skriver SE og HØR 

I kølvandet på deres skilsmisse har hun krævet at blive godtgjort. Han skal derfor betale for de fem år, hvor hun har taget det store slæb i hjemmet. Men det stopper ikke her, da han ligeså skal betale sin ekskone omtrent 1.900 kroner om måneden i hustrubidrag.

Lovændringen betyder, at ægtefæller kan søge om økonomisk kompensation, hvis den ene part mener, at husarbejdet mellem dem ikke har været ligeligt fordelt. 

Dette var også muligt førhen, men det krævede, at der var blevet udarbejdet en ægtepagt. 

Dommer Feng Miao mener, at husarbejdet udgjorde en "immateriel ejendomsværdi," som "forbedrede den anden ægtefælles mulighed for at opnå individuel og personlig akademisk vækst", hvorfor han dømte til ekskonens fordel. 

Det kan lyde som en voldsom dom, men sagen har såmænd vækket opsigt og skabt debat i Kina. Det er nemlig kommet frem, at folk mener, at kompensationen, som ekskonen modtager, er alt for lille. 

Sagen har dermed ikke blot fået opmærksomhed, da det er den første af sin slags, men også fordi, at man nu mener, at kvinden er blevet snydt.

Mediet Phoenix Weekly har foretaget en meningsmål og de kom frem til, at 94 procent af 427.000 adspurgte mener, at dommen var korrekt, men at beløbet var for småt.