Mand lavede stor brøler: Sendte dette billede til sin kæreste

Henrik Rothenbücher

126 uger siden

|

19/07/2022
Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
En mand sendte et uskyldigt billede til sin kæreste. Da hun nærstuderede billedet, afslørede hun hans utroskab

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvad der ligner et ganske almindeligt hverdagsbillede, endte med at afsløre en mands utroskab. Kvinden, der afslørede sin kæreste i ugerningen, har efterfølgende delt historien i en video på TikTok.

Kayla, som kvinden hedder, afslører i videoen, hvordan hun opdagede sin kærestes utroskab via et billede, han selv havde sendt til hende. Hun opdagede nemlig, at der var en anden kvinde på billedet.

Foto: TikTok

Det omtalte billede, som ses herover, var et helt almindeligt hverdagsbillede. Det eneste, man umiddelbart ser på billedet er, at han har gang i madlavningen.

Tilsyneladende var det ikke det eneste, han havde gang i, da billedet blev taget. Kaster man et blik på refleksionen i komfurets panel, ser man nemlig noget, som næppe var hans intention at vise.

I refleksionen kan man nemlig ane en hånd – og det ligner bestemt ikke, at der er tale om en mandehånd.

De færreste mænd har nemlig lange, hvide akrylnegle, armbånd, ringe og et Apple Watch i rosaguld på. Derfor er relativt tydeligt, at der står en anden kvinde i mandens køkken, hvilket netop er, hvad Kayla også når frem til.

Foto: TikTok

I videoen afslører Kayla ikke, hvorvidt hun konfronterede fyren med, at hun havde opdaget hans ugerning. Det må dog næsten forventes, at hun har afsluttet deres relation.

Som titel til videoen, der er gået viralt på det sociale medie, har Kayla skrevet 'Det må du gøre bedre, min fyr', hvilket må være med reference til, at han ikke har gennemtænkt situationen, inden han sendte billedet.

Videoen, der har fået mere end en million visninger og næsten 100.000 likes på få dage, har også affødt kommentarer fra seere, der roser Kayla for at have opdaget refleksionen.

"Ved mænd ikke, at vi er detektiver," skriver en bruger, hvor en anden skriver:

"Man burde også blive mistænkelig, hvis der bliver lavet mad kl. 22."