Mand klædt ud som pensionist iført paryk og kjole røvede bank

Henrik Rothenbücher

122 uger siden

|

17/08/2022
Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
Han havde måske set lidt for mange film, inden han besluttede sig for at røve en bank. I hvert fald troppede han op i banken iført en blond paryk og en blomstret kjole.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ifølge politiet trådte røveren ind i banken iført en blomstret kjole, en hvid paryk og orange latexhandsker. Det, der skulle forestille en gammel dame, var i stedet en bankrøver, der var på udkig efter hurtige kontanter.

Den forklædte mand havde tilmed trukket en sort maske ned over sit ansigt. På den måde kunne han være helt sikker på, at han ikke blev genkendt, selvom banken havde overvågningskameraer.

Den gamle dame kom gående op til disken, hvorefter han/hun lagde en seddel på disken. På sedlen var der fremlagt et krav om penge, ligesom sedlen fortalte, at den forklædte mand havde en pistol.

Bankassistenten afleverede herefter et ukendt kontantbeløb til manden i den blomstrede kjole. Derefter forlod manden i kjolen filialen.

Vidner så manden i den blomstrede kjole skynde sig væk i en lille hvid SUV uden nummerplader. Ifølge politiet kan det være en Lexus, det er dog slet ikke sikkert.

Efterforskerne håber at finde bankrøveren ved hjælp af tips fra offentligheden.