Mand indlagt i tre dage efter at have hevet for voldsomt i 'banditten'

Mathias Madsen

139 uger siden

|

21/04/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Lægerne og sygeplejerskerne på verdens skadestuer modtager hver dag mange tusinde patienter, som fejler alt mellem himmel og jord.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et hold læger og sygeplejersker i Schweiz fik forleden en patient lidt ud over det sædvanlige, da en 20-årig mand kom ind på skadestuen med vejrtrækningsbesvær, hævet ansigt, smerter i hele kroppen og en knasende lyd fra brystet og armene. 

Det kan man læse i rapporten om behandlingen hos ScienceDirect, hvor det desuden fremgår, at lægerne på Cantonal hospitalet i Winterthur hurtigt diagnosticerede den unge mand med SPM, som er en sjælden sygdom, der opstår, når luft siver ud af lungerne og bliver fanget mellem ribbenene.

Sygdommen rammer ifølge The New York Post oftest unge mænd og skyldes ekstrem motion eller ukontrollerbare hosteanfald, og lægerne var derfor overbeviste om, at det måtte være årsagen. 

Den unge mand kunne dog fortælle, at han hverken ryger, drikker eller tager stoffer, og at han ikke har oplevet hosteanfald eller dyrket motion i tiden inden smerterne. 

Lægerne blev derfor i tvivl om, hvorvidt de havde stillet den rigtige diagnose, lige indtil den unge mand indrømmede, at han på en måde havde udført motion. 

Han havde nemlig haft gang i en "agressiv onani-session" kort før, at smerterne og vejrtrækningsbesværet indtræf, og lægerne konkluderede, at det var årsagen. 

Doktor Nikola Rajic og doktor Christian Schandl noterede i rapporten om behandlingen, at sygdommen før er opstået hos folk på grund af intens sex, men at det var første gang, at de har oplevet den som konsekvens af voldsom onani. 

Da lægerne fik fastlagt årsagen, lod de manden indlægge på hospitalet, hvor han fik antibiotika og ilt. 

Tre dage efter blev han udskrevet.