For næsten 14 år siden forsvandt den dengang treårige Madeleine McCann sporløst under en familieferie i Praia da Luz i Portugal.
Siden da er sagen blev kendt verden over, og hun er ikke længere blot kendt under navnet Madeleine McCann. Derimod er hun blevet kendt for sit øgenavn, Maddie, i hele verden. Hendes forsvinden er dog endnu ikke blevet opklaret.
Sidst sommer pågreb politiet en tysk mand, 43-årige Christian B, som er mistænkt for at skulle have stået bag hendes forsvinden. I skrivende stund er han fængslet i forbindelse med en sag om narkotika. Politiet forventer, at han officielt vil blive tiltalt i løbet af 2021.
Det skriver det norske medie Dagbladet.no ifølge SE og HØR.
Siden den kun treårige pige forsvandt en skæbnesvanger nat i 2007, har hendes forældre, Kate og Gery McCann, holdt fast i håbet på, at de en dag ville finde deres datter i live.
Til trods for, at det snart er 14 år siden, at deres datter forsvandt, ser det ikke ud til, at de har opgivet håbet om at finde hende i live.
I deres seneste opdatering på den officielle Facebook-side, der omhandler søgningen efter Madeleine McCann, skriver de følgende:
"Ikke meget nyt at melde. Vi vil gerne sende en varm tak til alle, der står ved vores side. Vi tror stadig på mirakler."
De tyske efterforskere, der mener, at det er 43-årige Christian B, der står bag hendes forsvinden, har dog ikke den samme tro på mirakler, som forældrene. De har derimod gjort det meget klart, at de ikke er i tvivl om, at lille Maddie er død.
Politiet har dog gjort det klart, at de ikke har nogle fysiske beviser, da der eksempelvis aldrig er blevet fundet et lig. De har dog tidligere afsløret, at de har gjort nogle hårrejsende og mistænkelige fund hos den mistænkte 43-årige mand.
Christian B har flere tidligere domme bag sig. Bl.a. er han tidligere dømt for både pædofili, voldtægt og narkosmugling. Desuden boede han i perioden 1995 til 2007 på Algarve-kysten i Portugal, tæt på det sted, hvor Maddie sidst blev set i live.