Løfter barn over hegn ved turistattraktion: ‘Det er livsfarligt’

Julie Møller

223 uger siden

|

17/08/2020
Udland
Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto
Manden løftede barnet over hegnet og ud på en glasplade for at hente mønter.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Udsigtspunktet Ørnesvingen er en turistattraktion i Norge, hvor besøgende kan nyde den smukke udsigt over over Geirangerfjord, der er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Men det var ikke kun den imponerende udsigt, som de besøgende fik lov til at overvære, skriver det norske medie Nettavisen.no.

En mand valgte at løfte et barn over hegnet, så vedkommende kom ud en våd glasplade. Turistattraktionen ligger over en klippe, og vandet, der flyder over glasplade, falder ned i en dyb kløft.

Ifølge Nettavisen blev drengen løftet over hegnet for at hente nogle mønter, som folk havde kastet ud på glaspladen.

Det er livsfarligt, hvis man falder udover kanten ved Ørnesvingen over Geirangerfjorden. Foto: Privat

Personen, som tog billedet af den skræmmende situation og sendte det til avisen, forklarede, at flere på stedet blev så chokeret, at de blev nødt til at vende sig om og gå. 

Flere forsøgte også at sige til den voksne mand, at det var en farlig situation, men det var manden ikke interesseret i at høre. 

Hegnet er der af en grund

“Havde barnet mistet kontrollen, så kunne han i værste fald være faldet ud over kanten, og så havde han ikke levet i dag,” forklarer stabschef Kenneth Sætre ved Møre og Romsdal politidistrikt til Nettavisen og uddyber:

“Det er en grund til, at disse afspærringer er sat op. Det er farligt både for dem, som går udenfor afspærringerne, men også for dem som eventuelt må gå ud for at redde dem ind igen.”

Det er desværre ikke første gang, at han oplever situationer som denne. Men oftest er det folk, der udsætter sig selv for fare ved at tage billeder og selfies. Han understreger dog, at man ikke kan klandre barnet for noget. Her er det simpelthen de voksne, der ikke tager ansvaret på sig, mener stabschefen.