Lille pige druknede i badekar, efter at hendes 24-årig mor glemte hende på badeværelset

Ida Veiden Brakstad

424 uger siden

|

02/11/2016
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En 14 måneder gammel pige druknede, efter at hendes mor lod hende alene i badekaret. Moren er nu sigtet for mord og groft omsorgssvigt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ifølge retten lod Jasmine Gregory fra Oxford i Storbritannien sin blot 14 måneder gamle pige alene i badekarret, mens hun selv gik i gang med at vaske op.

Hun drak desuden en hel flaske cider med alkohol i, hvorefter hun glemte, hvor hun havde efterladt sin lille datter. Det skriver Daily Mail

Den tragiske hændelse fra august 2014 har vakt stor opsigt i den lille by Grove i Oxfordshire, og retssagen mod Jasmine Gregory er nu i gang i Oxford Crown Court. 

Da den unge mor ikke kunne finde sin baby, løb hun grædende ud på gaden for at spørge naboerne, om de ikke vidste, hvor hendes datter var.

Det vides ikke, hvor længe baby Robyn Andrews-English var alene i badet, men den lille pige lå død med hovedet vendt ned i badevandet, da hun endelig blev fundet.  

Kun timer forinden den tragiske hændelse, havde en socialarbejder advaret  Jasmine Gregory mod at lade sit barn alene i badekarret. 

Den unge mor fortalte bagefter sin læge, at hun var blevet ‘distraheret’, og da politiet gennemsøger huset, fandt de også en tom flaske cider i køkkenvasken. 

Anklager i sagen siger det at efterlade en 14 måneder gammel baby alene i et badekar for voksne i så lang tid, at hun døde, svarer til groft omsorgssvigt.

Jasmine Gregory erklærer sig imidlertid  'ikke skyldig' i begge anklager. Hendes forsvarer hævder, at hun har en personlighedsforstyrrelse, som gør, at hun ikke kan kendes skyldig i de alvorlige anklager.