Lille dreng med lungebetændelse tvunget til at sove på hospitalets gulv på grund af mangel på senge

Jakob A. Overgaard

263 uger siden

|

09/12/2019
Udland
Foto: twitter, privatfoto
Foto: twitter, privatfoto
Det kan godt være, at du synes det danske sundhedsvæsen skranter. I England er det dog ikke bedre. En viral historie fra det britiske medie Mirror, fortæller hvordan en fire-årig dreng med lungebetændelse måtte sove på gulvet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Historien om fireårige Jack, der måtte sove på gulvet på hospitalet i fire timer, er gået viralt. 

Selvom der var mistanke om lungebetændelse, så måtte drengen tage til takke med en gulvplads og nogle frakker til at holde ham varm. Da Jack ankom til hospitalet fik han i første omgang en seng.

Men et par timer senere fik Jacks mor at vide, at en anden patient havde brug for sengen, Så Jack skulle flyttes. Inden for et minut havde personalet flyttet alle Jacks ting, og flyttet ham ind i det, som Jacks mor mest af alt ville beskrive som et skab. 

Ifølge Jacks mor, så kaldte lægerne det selv for et behandlingsrum, men det var et lille værelse uden seng. 

Jack havde det dårligt, fik ikke ilt og lå på gulvet i fire en halv time.

Først herefter fandt personalet en seng til drengen.

Jacks mor har udtalt, at hun udelukkende har ros til personalet, som opførte sig professionelt og så godt man kunne under de omstændigheder, de er budt. Hun er dog ikke tilfreds med de nedskæringer i sundhedssystemet, der har medført at en dreng med mistanke om lungebetændelse skal opholde sig på en guld i mere end fire timer.