Ligeglad med folks kommentarer: Diana lader sin 15-årige datter få tatovering

Julie Møller

182 uger siden

|

25/06/2021
Udland
Foto: Privat.
Foto: Privat.
Diana fortryder det ikke.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kan virke som en kontroversiel beslutning for mange forældre, men engelske Diana Register fortryder det ikke.

Hun sagde ja til datteren, da hun spurgte om lov til at få en tatovering. 

Det fortæller hun til The Mirror.

Til at starte med var Diana Register en anelse skeptisk, men da hun hørte, hvad datteren Kaitlyn gerne ville have tatoveret på kroppen, så sagde hun ja.

Kaitlyn drømte nemlig om en tatovering, der skulle være til minde om hendes far, Diana Registers mand, der døde af kræft for få år siden.

Foto: Privat.

Efter farens død fik den ældste datter Savanna en tatovering med de romerske tal 'I IV IX' (149) - som var farens politinummer. Kaitlyn ville rigtig gerne have noget lignende.

“Jeg begyndte at tænke på tatoverings betydning, og den var så meget dybere end bare tal. Efter hans kamp mod sygdommen er hans politinummer blevet lig med styrke, mod og håb. Det er, hvad det betyder for mig, og det er tydeligt, at det også er det, som det betyder for mine børn," forklarer Diana.

Foto: Privat.

"Må jeg få en kopi?"

Det er ikke kun Savanna og Kaitlyn, der mindes deres far med tatoveringer. Det gør Diana Register også. 

“Dagen før han døde, bad jeg om en kopi af hans hjertekardiogram,” forklarer hun. Et hjertekardiogram er en måling af hjerterytme, og det ønskede Diana Register at få en kopi af.

Foto: Privat.

“Jeg har hans rigtige hjerterytme tatoveret på min fod, så hver gang jeg ser ned, ved jeg, at han er med mig. Det er en del af ham, der stadig lever,” forklarer hun. 

Hun er klar over, at der nok er mange, der mener, at det er forkert at lade en 15-årig få en tatovering. Men det rører ikke Diana Register.