Læge med vild melding: "Har du ikke haft coronavirus, har du ingen venner"

Mathias Nielsen

143 uger siden

|

28/03/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En kontroversiel melding fra en læge omkring smitte med coronavirus.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rigtig mange mennesker har været testet positiv for covid-19, og mange har formentlig også haft det uden at vide det.

Men der er stadig folk, som ikke har opsnappet den så omtalte virus. Disse folk er ifølge en koreansk læge en helt særlig type. 

"De voksne, der endnu ikke er blevet smittet med COVID-19, er dem, der har interpersonelle problemer", sagde Ma Sang-hyuk, vicepræsident for Korean Vaccine Society på Facebook ifølge Metro.

Det betyder i grove træk, at man har problemer med at indgå i sociale sammenhænge og relationer med andre mennesker.

Opslaget vakte ikke overraskende stor debat, hvorfor det også blev slettet igen.

Ma Sang-hyuk sagde efter sletningen, at udtalelsen var ment som metaforisk. I et interview sagde Ma Sang-hyuk:

“Det understregede, hvor svært det er for nogen at undgå virussen i en situation, hvor der er et højt antal bekræftede tilfælde i området.”

I en kommentar til sit første opslag sagde en Facebook-bruger ved navn Belinda: 

“Jeg har ingen stor interesse i socialt samvær. Endnu mindre nu. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er et interpersonelt problem. Det er bare en præference at gøre sine egne ting.”

Andre brugere hævdede at have været i kontakt med smittede, og med held bare havde undgået selv at blive smittet.

Udtalelserne kommer i kølvandet efter at Sydkorea er blevet ramt af en ny bølge af coronavirus.

Der var 400.741 nye smittede den 16. marts, hvor Ma Sang-hyuk lavede opslaget på Facebook.