Kvinde udviklede allergi over for sin menstruationscyklus: 'Det var så smertefuldt'

Mathias Busekist

13 uger siden

|

23/08/2024
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det skulle bare stoppe.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det tog flere uger samt utallige læger at fastslå, hvad den 28-årige Georgina Jelley led af.

Hver måned, næsten samme tid, blev hun ramt af den helt samme reaktion. En voldsom smerte, som hun ikke før havde mærket.

Georgina forklarer, at hun for få måneder siden besluttede at få en spiral efter at have brugt P-sprøjten i en årrække.

Det var oprindeligt hendes læge, som anbefalede skiftet, efter hun begyndte at opleve symptomer på præmenstruel dysfori.

Blot tre uger senere blev hun ramt af en voldsom kløen i øjnene, hovedpine og sporadisk udslæt, som dukkede op over hele kroppen, ifølge People.

Da alle hendes symptomer så ud til at pege på en allergisk reaktion - selvom den udløsende faktor på dette tidspunkt stadig var ukendt - ordinerede Londons læge hende både orale steroider og antihistaminer i et forsøg på at mindske ubehaget.

"Det var sådan en mærkelig brændende fornemmelse i mine øjne. De blev ved med at løbe i vand, og mine kinder var også røde."

"Jeg antog bare, at det var en reaktion på mit skyllemiddel eller noget."

Selv om smerten i første omgang aftog efter få dage, så vendte hendes symptomer tilbage igen bare tre uger efter - og denne gang i en mere ekstrem grad.

Faktisk blev smerten så uudholdelig at hun blev henvist til en øjenlæge, hvor hun gennemgik en MR-scanning i håb om at finde frem til årsagen til hendes smerter.

Men bizart nok kom Georginas prøver alle sammen tilbage uden problemer.

Selv om hun var glad for at høre, at hendes smerter ikke skyldtes en potentielt dødelig sygdom, var hun lige så knust over, at hun ikke vidste, hvad der foregik.

Efter flere yderligere undersøgelser foretaget af specialister på St Mary's Hospital i Orpington lagde Georgina mærke til et unikt mønster. Nemlig hvornår hun oplevede sin reaktion, og det var hver gang hun havde menstruation.

Det viser sig nu, at Georgina har lidt af en sjælden tilstand, som betyder, at hun teknisk set er allergisk over for sin egen menstruation.

Hun har angiveligt lidt af en hormonel følsomhed, som blandt andet omfatter progesteron et hormon, der produceres af æggestokkene. Den udløses forud for en kvindes menstruationscyklus, når der er en naturlig stigning i progesteron, og begynder så at dale igen, når cyklussen er overstået.

"Min sidste reaktion kom tre uger senere, og da jeg begyndte at opleve den allergiske reaktion, brokkede jeg mig til min partner over, at det også var min tid på måneden, hvilket gjorde det endnu værre," forklarer Georgina.

"Så gik det op for ham, at jeg havde haft min menstruation hver gang, jeg havde haft reaktionerne."