Kvinde udførte 'traumatisk' prank på sin forlovede: Nu har den udløst heftig debat på nettet

Nicolai Busekist

3 dage siden

|

20/02/2025
Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En kvinde har udløst en heftig debat efter at udsat sin forlovede for en 'traumatisk' prank.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Keely Grace fra Arizona delte en video på TikTok med sine 500.000 følgere, hvor hun udførte en uskyldig prank for at narre sin forlovede, Nash. Videoen viser den 22-årige Keely, der stolt vender hjem for at vise sin nye manicure frem til sin kommende mand.

Mens hun begejstret fortæller, at hun vil bruge det nye negledesign til deres bryllup, afslører teksten på skærmen, hvad der snart vil ske: "Jeg fortæller min forlovede, at hans ven betalte for mine negle og valgte farven."

Hun går hen til Nash, der sidder i sofaen, og han rækker straks begejstret ud for at se nærmere på neglene, skriver det britiske medie Daily Mail.

"De er smukke," udbryder han, før han kysser hendes hånd.

"Jeg kan godt lide, at de har sådan en perlemorsagtig vibe. Ved du hvad jeg mener?" siger Keely, mens Nash lytter opmærksomt.

Han kalder designet for hendes 'bedste hidtil', hvorefter Keely afslører, at neglene var 'gratis'.

"Gratis?" spørger han overrasket.

Keely gentager drillende, at hun ikke behøvede at betale for sine nye negle, hvilket får Nash til at spørge hvorfor. Hun afslører derefter, at en person ved navn Cooper betalte for hendes negle, og Nashs ansigt ændrer sig straks, mens hans øjne snævres sammen.

"Cooper? Cooper, Cooper?" spørger han, hvorefter Keely bekræfter, og Nash peger på sig selv og spørger: "Min Cooper?"

"Ja, din Cooper," svarer Keely, hvilket får Nash til at skærpe sin tone.

"Har han lige betalt for min forlovedes negle?" spørger han mistroisk, hvilket får Keely til at drille videre: "Ja, han sagde, at jeg ikke skulle bekymre mig om dem. Han valgte endda farven."

Da Nash hører, at hans ven har betalt for hendes negle, forsvinder al hans begejstring øjeblikkeligt. Keely forsøger at få ham til at se på den farve, Cooper har valgt, men han nægter at kigge. I stedet tager Nash fat i sin telefon for at skrive til sin ven, på trods af at Keely siger, at det ikke er nødvendigt.

"Jeg siger til ham, at han skal komme herover. Jeg vil ikke sige noget. Jeg siger bare, at han skal komme, og så slår jeg ham kraftedeme ned for at betale for min forlovedes negle," siger Nash.

Nash virker mere og mere ophidset, mens hans stemme bliver højere.

"Hvem gør sådan noget? Hvorfor? Hvad er motivet? Vil du bare være ekstra flink over for min forlovede uden at sige noget til mig?" spørger han vredt.

Mens han fortsætter med at spekulere i sin vens hensigter, spørger Keely igen, om han kan lide farven, Cooper valgte. I det øjeblik fanger Nash endelig joken, dækker ansigtet med sin hånd og trækker vejret dybt. Keely begynder at grine og indrømmer, at det hele var en prank.

Da hun spørger, om hun skal bruge designet til sine bryllupsnegle, kigger Nash irriteret på hende og svarer: "Måske næste sæt."

Den kaotiske video fik hurtigt mere end 5,4 millioner visninger og 732.000 likes på det sociale medie, men i kommentarsporet var seerne dybt splittede.

"Pige, du var lige ved at ødelægge et venskab," skrev en bruger, mens en anden skrev: "Du skal undskylde over for denne grønne flag-mand lige nu!".

"Den farve er nu forbundet med traumer," lød det fra en tredje.

Mange var også bekymrede for Cooper efter pranken, selvom han egentlig ikke havde gjort noget.

"Sætter Coopers liv i fare uden grund," skrev en bruger, hvorefter en anden skrev: "Han kommer aldrig til at stole på Cooper igen, og den stakkels mand gjorde intet forkert."

En anden TikTok-bruger drillede med, at Cooper 'lige mistede invitationen til brylluppet'.