Kvinde turde ikke prutte foran kæresten: Så endte hun på hospitalet med "fangede prutter"

Mathias Madsen

143 uger siden

|

21/03/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hellere slippe en vind end at springe en tarm.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sådan lyder et godt råd, som en brasiliansk sanger nok har fortrudt, at hun ikke fulgte.

Hun har nemlig afsløret på Instagram (@pocah), at hun undlod at prutte i så lang tid, at hun endte på hospitalet.

God nok ikke med en sprunget tarm - heldigvis. Hun fik derimod ifølge hende selv diagnosen "fangede prutter."

Ladbible skriver, at der er tale om den brasilianske sanger Pocah, som har det borgerlige navn Viviane de Queiroz Pereira.

Foto: Instagram

Den 27-årige sanger og sangskriver delte for nyligt oplevelsen omkring den bizarre indlæggelse til sine mere end 15 millioner følgere på Instagram ved at dele et billede fra en hospitalsseng på hendes 'story'.

Hertil skrev hun: "Jeg vågnede klokken 05:30 med slemme mavesmerter og endte på hospitalet."

Hun forsikrede dog samtidig sine fans om, at alt var i orden nu og skrev således: "Men dét er det venner. Jeg har det fint. Bare en akkumulering af fangede prutter."

Årsagen til de slemme smerter var altså, at hun ikke havde pruttet i lang tid, hvilket skyldtes, at hun ikke ville prutte foran sin kæreste. 

Hun har dog forklaret på Instagram, at det ikke bliver et problem fremover.

"Piger, vær ikke flove over at prutte foran jeres fyr, fordi det der virkelig er pinligt er ikke at lade jeres fyr sove, fordi i har det dårligt, tage på hospitalet med jeres fyr og blive diagnosticeret med "fangede prutter," har hun således udtalt og desuden uddybet: 

"Fra nu af lader jeg dem slippe venner. [...]"

Afslutningsvist skrev hun: "Jeg er blevet medicineret og har det fint."