Kvinde troede, at hun havde gjort sit livs handel i genbrugsbutik: Desværre fik hun sig en kedelig overraskelse

Nicolai Busekist

4 uger siden

|

15/10/2024
Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En kvinde troede, at hun havde gjort sit livs handel i en genbrugsbutik. Senere viste det sig, at der faktisk ikke var tale om et helt så godt køb.

Dagens topnyheder

En ekspert i at finde gode tilbud havde et helt særligt øjeblik, der hurtigt blev til skuffelse, da hun opdagede, at hendes brugte Hermès Birkin-taske til 9,99 dollars (68 kroner) ikke var et så godt køb, som hun havde håbet på.

Ashlee, der har skabt et navn for sig selv ved at vise sine fund fra genbrugsbutikker under navnet @msfili på TikTok, delte for nylig en video op af sig selv, mens hun rodede igennem tasker i en lokal genbrugsbutik.

Mens hun var i fuld gang med at kigge, fangede en rød lædertaske, der så meget bekendt ud, hendes erfarne blik. Hun spærrede øjnene op, da hun havde en forventning om, at hun netop havde fået øje på en meget eftertragtet og eksklusiv taske.

Ved nærmere eftersyn troede Ashlee, at hun havde fundet en Hermès Birkin med guldbeslag til under 10 dollars De eftertragtede tasker koster normalt mindst 10.400 dollars (71.000 kroner) og kan ikke bare købes ved at gå ind i en Hermès-butik, skriver Daily Mail.

"Det er en Hermès. Den har en lille plet foran, men det er ikke noget stort problem," hører man hende sige til seerne i videoen.

Ashlee har tidligere også fundet Louis Vuitton- og Chanel-tasker i forskellige genbrugsbutikker. Mens Ashlee var henrykt over sit seneste fund, begyndte andre brugere på TikTok at tvivle på ægtheden af den 'rene lædertaske'.

"Jeg tror, det er en god kopi," kommenterede en seer, mens en anden skrev: "Heldigt, hvis den er ægte."

"Det er hverken en Kelly eller en god kopi - den har to håndtag," skrev en tredje bruger med henvisning til Hermès' populære Kelly-taske.

"Birkin-wannabe. Den er falsk," skrev en fjerde, mens en femte skrev: "Canal Street-original" med reference til området i New York, der er kendt for at sælge falske tasker.

Til sin store ærgrelse opdagede Ashlee kort tid efter, at tasken faktisk var en kopi af originalen. Derfor stod hun ikke med en taske i hånden, som kunne indbringe en stor sum penge ved et eventuelt salg.

"Desværre viste tasken sig at være falsk. Den var af ægte læder og føltes som god kvalitet. Men jeg har tidligere fundet autentiske Louis Vuitton- og Chanel-tasker i genbrugsbutikken," fortalte hun til Newsweek.

Hermès Epsom Birkin 35, der er lavet af orange d'H epsom-læder og med palladium-belagte beslag, koster 11.500 dollars på TheRealReal. Birkin-tasken er kendt som en af de mest luksuriøse tasker i verden og kan ikke købes direkte i en Hermès-butik.

Gennem årene har købere afsløret, at de skal opbygge en historik hos mærket for at blive 'tilbudt' en Birkin eller en Kelly. Det betyder, at man er nødt til at have brugt mange penge i butikken, inden man kan få lov til at købe enten en Birkin eller en Kelly.