Kvindens indtrængende besked blev modtaget af Chipper Truck Café, New York, klokken 05 søndag morgen.
Bestillingen af en morgenmadssandwich og en burger var ikke usædvanlig for restaurantens ansatte, men det var noten under "yderligere kommentarer", der fik dem til at blive bekymrede.
Alice Bermejo, som ejer Chipper Truck Café sammen med sin mand, sagde, at den hastigt skrevne kommentar bad restauranten om at tage politibetjente med ved leveringen af maden.
Medarbejderen, der læste kommentaren, ringede med det samme til Alices mand for at høre, hvad han skulle gøre - og han fik med det samme at vide, at han skulle ringe 112.
"Ring til politiet, vi kan ikke løbe nogen risiko, det er bedre at være på den sikre side end at fortryde," svarede han ifølge ABC 7 News.
Politiet ankom til adressen i Eastchester-området i Bronx. De blev mødt af en 32-årig mand, der åbnede døren i den tro, at kvindens mad var ankommet.
Den mistænkte blev identificeret som Kemoy Royal, som havde mødt kvinden måneder tidligere.
Det blev så voldsomt, at Royal tog hende til fange og nægtede hende at bruge sin telefon til andet end at bestille mad.
Myndighederne siger, at Royal holdt den 24-årige fast mod hendes vilje og udførte seksuelle overgreb.
Redningen kom som følge af en bestilling via Grubhub, mens også de ansatte hos Chipper Trick Café blev hyldet for indsatsen.
"De ringede for at sige mange tak, fordi vi hjalp hendes veninde og bare sørgede for, at hun havde det godt. Vi havde virkelig ingen anelse om situationens alvor, før alt var sket," ringede en veninde og sagde ifølge Alices datter Alicia.
I kølvandet af hændelsen sender familien Bermejo en tak til den ansatte, der ringede 112, ligesom de roser den 24-årige for hendes beslutning om at skrive beskeden.
Royal blev anklaget for en række forhold, herunder voldtægt, frihedsberøvelse, seksuelt misbrig med mere til.
Den 32-årige er nu også blevet sigtet for et forsøg på seksuelt overgreb på en anden ung kvinde, få dage før den 24-årige blev reddet, da et 26-årigt offer formåede at flygte fra hans hjem.
Det er uklart, hvorfor Royal ikke blev anholdt med det samme for den første episode, men i stedet blev sigtet i begge sager på samme tid.