Kvinde smittet med ebola-lignende sygdom

Mathias Nielsen

138 uger siden

|

25/03/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Virussen har en høj dødsrate.

Dagens topnyheder

Mange husker det voldsomme udbrud af ebola tilbage i 2014, hvor hele Vestafrika var nedlagt.

I Perioden 2014-2016 døde 11.000 ud af 28.000 smittede af virussen, skriver CDC.

Men nu kan en lignende pandemi være på vej tilbage.

En kvinde i Storbritannien er netop konstateret smittet med en skovflåtbåren virussygdom, der har 40 % chance for at dræbe dem, den inficerer.

Det er cirka samme dødelighedsprocent som ebola.

Krim-Congo hæmoragisk feber er en virussygdom, der normalt overføres af flåter og husdyr i lande, hvor sygdommen er endemisk - det vil sige at den kun findes det pågældende sted.

Foruden en høj dødelighed, har Krim-Congo hæmoragisk feber (CCHF) også ebola-lignende symptomer i starten af ​​infektionen, men i modsætning til ebola spredes den ikke ligeså let fra menneske til menneske.

Kvinden, der for nylig var rejst til Centralasien, blev diagnosticeret med CCHF på Cambridge University Hospital og modtager lige nu specialistbehandling på Royal Free Hospital i London. 

Susan Hopkins, cheflægerådgiver sagde ifølge Mirror, at virussen "ikke spredes let mellem mennesker, og at den samlede risiko for offentligheden er meget lav".

Hun sagde, at man lige nu arbejder på at kontakte folk, der har været i tæt kontakt med kvinden for at vurdere deres helbredsmæssigt tilstand og rådgive ud fra det.

Hvis man dør af CCHF, så vil det ifølge WHO ske inden for de første to uger efter man er smittet.