Kvinde advarer: Derfor må du aldrig hvile dine ben på instrumentbrættet

Henrik Rothenbücher

298 uger siden

|

01/04/2019
Det kan gå rigtig galt, hvis man sidder med fødderne oppe på instrumentbrættet, mens man er passager i en bil. Det kan Gráinne Kealy fortælle alt om. Hun mistede nemlig sin pande, da kærestens bil forulykkede.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kan være nok så fristende at smide benene op på instrumentbrættet, så man kan ligge mere komfortabelt, hvis man er ude på en længere køretur. Det er dog noget, man aldrig må gøre, for hvis der først sker en ulykke, så kan det gå grueligt galt.

Det er lige præcis det, som en ung kvinde er ude at advare mod, da hun netop lavede den fejl, at hun sad med fødderne oppe på instrumentbrættet, da airbaggen pludselig blev udløst. Det betød, at hendes ben blev sendt direkte tilbage mod hendes ansigt, uden at hun havde nogen som helst mulighed for at stoppe dem.

Hendes ben ramte hende altså i ansigtet, og brækkede stort set alle knogler, som kunne brækkes. Det betød også, at hun i næsten to år var efterladt uden at have en rigtig ”pande”

Hun var blot 22 år gammel, da hun kørte en tur med sin kæreste. Pludselig kørte de over noget sort is og mistede kontrollen over bilen, og det udløste kort efter airbaggen, der altså brager frem med mere end 300 km/t.

”Mine fødder var på toppen af airbaggen, og jeg ved nu, at de bliver udløst med 320 kilometer i timen. Kraften betød, at mine knæ blev sendt hårdt tilbage. Jeg brækkede næsten alle knogler i mit ansigt. Jeg havde en hjernelækage og jeg mistede to tænder,” fortæller hun til mediet Ladbible.

Sådan så hun ud efter ulykken Foto: Gráinne Kealy

Nu advarer hun andre

Ulykken betød, at Gráinne Kealy blev efterladt i flere år uden en pande, indtil hun i 2009 fik rekonstrueret en på Beaumont Hospital.

Hun bruger hendes egen ulykke til at advare andre unge omkring det, især fordi, at hun ser kendisser med millioner af følgere på instagram, som løbende lægger billeder ud, hvor de sidder og hviler deres ben på airbaggen i bilen.

”Du ser det hele tiden. Kendisser som Kim Kardashian, Conor McGregor og Selena Gomez har alle uploadet billeder på deres Instagram, hvor de sidder med deres fødder på instrumentbrættet. De har millioner af følgere, som ser det. Man ser det også på film og TV. Det ses overalt,” fortæller hun.

Sådan ser hun ud i dag. Foto: Gráinne Kealy

”Jeg vil bare gerne advare andre om, hvor farligt det kan være. Jeg vidste det ikke, og folk har sagt til mig ’ hvordan kunne du være så dum?’ men jeg vidste ærligtalt ikke, at det kunne være så farligt. Jeg tænkte, at hvis bare jeg havde selen på, og sad forholdsvis normalt i bilen, så var jeg sikker,” lyder det slutteligt fra kvinden.

Hun håber, at andre vil tage af lære fra hendes fejl, så de ikke skal ende med brækkede knogler og uden en pande.