TikTok-brugeren Tasha D, der deler videoer under brugernavnet @tasha_dazzz, forklarer i en ny video, at hun hver morgen vågner til synet af kogebøger, der er røget på gulvet.
I et forsøg på at komme til bunds i dette bizarre fænomen besluttede hun at sætte et kamera op for at se, om der var overnaturlige kræfter på spil.
"Hver eneste morgen ligger de her bøger på gulvet," siger hun, hvorefter hun tilføjer:
"Så jeg har tænkt mig at sætte min computer op for at se, om jeg kan fange noget i aften. Måske det bare er gnavere, men det skal vi nok finde ud af."
I kan se videoen nedenfor:
Hun skriver, at kameraet bliver tændt kl. 23.00.
Da klokken rammer 01.00, falder bøgerne ned af sig selv.
Efter yderligere to timer bliver bøgerne tilsyneladende skubbet ned.
Og som om det ikke var skræmmende nok, synes der også at være en lyd af latter til sidst i klippet.
Foto: TikTok/@tasha_dazzz
Optagelserne er som taget ud af Paranormal Activity-filmene, hvilket også Tasha synes at mene, da hun skriver, at hun fik kuldegysningerne efter at have set dem den efterfølgende morgen.
"Jeg kan også høre noget, der lyder som fnisen i slutningen?! En masse mennesker har sagt, at de tror, at der er en børneånd i mit hjem. Hvad tror I?"
TikTok-videoen har fået mere end 11 millioner visninger samt mere end 20.000 kommentarer.
"Brænd huset ned til grunden," skriver en.
"Jeg ville have mine kufferter pakket og stående klar, hvis jeg var dig," skriver en anden.
En tredje kommentar bød dog på en mere praktisk tilgang.
"Læg dem på gulvet, når du går i seng, måske lægger spøgelset dem tilbage."
Og for en fjerde er det med spøgen i huset ikke noget nyt.
"Mit hus er hjemsøgt, og spøgelserne er for det meste søde, men de prøver at skræmme min hund. Hun løber væk/holder sig tilbage og skjuler sig - man skulle næsten tro, hun blev slået."