Kristen deler genialt 'trick': Sådan falder du let i søvn på et fly

Mathias Busekist

164 uger siden

|

25/10/2021
Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En kvinde bliver hyldet for sit geniale trick, som skulle gøre det nemmere at falde i søvn på et fly.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Flyveture kan som bekendt være udfordrende med skrigende børn, som oven i købet kan sparke til dit sæde, hvilket for mange betyder, at det kan være svært at falde i søvn.

Det kan da også være svært at få noget tiltrængt hvile, men en bruger på TikTok har delt et life hack med sine følgere, som hun er overbevist om, er hendes bedste idé til dato.

Kristen, som bedre kendes som @hellokristen, fortæller, at hun fik en åbenbaring under sin seneste flyvetur, der ledte til, at hun fandt ud af, hvordan man kan få noget søvn, mens man flyver. 

Hvis du, som Kristen, har forsøgt at bruge flere forskellige nakkepuder, men altid ender med at føle, at de ikke gjorde jobbet godt nok, så vil du muligvis kunne få gavn af Kristens trick. 

Kristen begyndte i stedet at lede efter ting og sager, som ikke nødvendigvis var lavet til flyrejser, til at støtte nakken og have det behageligt nok, til at kunne falde i søvn.

Foto: TikTok 

Hun fortæller således, at hun i Walmart faldt over en "skumhalskrave", som hun viser frem i videoen, hvortil hun fortæller, at hvis hun rejser i mere end otte timer, er hendes udseende ligemeget, da det handler om komfort.

Indlægget har fået mere end 14.000 likes og adskillige kommentarer:

"Det er den bedste idé nogensinde," skriver en bruger til videoen.

"Jeg rejser ofte, og dette er en god idé. Det er sådan noget, som jeg leder efter, når det kommer til komfort," tilføjer en anden. 

"Det her er genialt," kommer det fra en tredje.