Kollegerne drak drinks uden hende: Nu er hun sikret kæmpe erstatning

Mathias Busekist

135 uger siden

|

20/05/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Arbejdskollegerne har gjort hende til offer ved ikke at invitere hende med.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

51-årige Rita Leher udtalte, at hun følte sig "udstødt", da hun endte med at være den eneste, der ikke blev inviteret til en aften i byen, da hendes kolleger fra Aspers Casino i Stratford i det østlige London tog ud sammen.

Det kom frem, at medarbejderne har diskuteret begivenheden ufølsomt foran Leher, som er af blandet afrikansk oprindelse, som også har fremsat krav om urimelig afskedigelse samt race- og aldersdiskrimination.

Leher, der blev ansat i 2011, har fremsat en anklage en racediskrimination, fordi hun i sin tid hos kasinoet har set mange af sine yngre kolleger, som ikke er sorte eller af anden herkomst, blive forfremmet fremfor hende.

Hun udtaler hertil, at alle hendes ansøgninger om højere stillinger er blevet afvist eller ignoreret, selv om hun har 22 års erfaring i industrien.

Leher blev sygemeldt fra arbejde med stress, men begyndte en gradvis tilbagevenden til arbejdet i november sidste år. 

Det var her, at hendes kolleger angiveligt begyndte at ignorere hende.

Panelet konkluderede, at Leher ikke var blevet inviteret til arbejdsarrangementet, fordi kollegerne ikke ønskede at være sammen med en, der havde klaget over forskelsbehandlingen, som angiveligt skulle have fundet sted.

"Hun var den eneste i lokalet, der ikke blev inviteret med. Vi er alle enige om, at det i det mindste var ufølsomt at diskutere arrangementerne foran hende, når hun ikke blev inviteret."

Betragtes som chikane

Sarah Moor, en arbejdsretlig dommer, har afgjort, at det at udelukke en kollega fra drinks med sine kolleger med vilje er at betragte som en form for chikane.

"Vi er alle enige om, at det at blive udelukket fra samtaler om en social begivenhed blandt kolleger, når man normalt ville blive inddraget, ville være til skade for medarbejderen," konkluderede hun.

I sin afgørelse, der er citeret af The Telegraph, udtaler dommer Moor, at en rimelig medarbejder ville anse udelukkelse fra det sociale arrangement for at være ufordelagtigt, da det fratager dem muligheden for at knytte bånd med kolleger.

"Begivenheden var arbejdsrelateret, fordi den fandt sted med arbejdskolleger og blev drøftet på arbejdspladsen. Vi er blevet enige om, at det var, fordi fru Leher havde klaget over diskrimination."

Leher, som ikke længere arbejder for Aspers, blev kompenseret med i alt 651.633,15 kroner som følge af følelsesmæssige skader og tab af overarbejde.

Aspers casino er det næststørste casino i Storbritannien og beskæftiger omkring 560 medarbejdere.