Kina coronatester igen folk i numsen

Nicolai Busekist

152 uger siden

|

23/01/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Kina tager drastiske midler i brug i kampen mod coronavirus. De begynder nemlig igen at teste for coronavirus i numsen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De kinesiske sundhedsmyndigheder beordrer igen til brugen af de kontroversielle, men mere præcis analpodninger. Det sker i kølvandet på en stigende smitte med Omikron-varianten i Beijing. Det skriver Newsroom.

Efter at Beijing registrerede sit første tilfældet af den meget smitsomme variant lørdag i sidste uge, blev der udført mindst 27 analpodninger i det lejlighedskompleks, hvor den inficerede kvinde bor. Det skriver Beijing News.

Derudover blev der også udført en række meget omfattende miljøprøver med henblik at opspore smittekilden, rapporterer det kinesiske medie.

Kina har gjort brug af den kontroversielle teknik i større byer, herunder Beijing og Shanghai, siden 2020. I hovedstaden blev den brugt i kombination med antistoftests samt hals- og næsepodninger til test af millioner sidste vinter.

Selvom fremgangsmåden ikke anses for at være praktisk til sporing af større klynger, menes analpodninger at være mere nøjagtige. Dette skulle efter sigende særligt være tilfældet i såkaldte 'hotspots'.

I en rapport, der blev udsendt i 2021, skriver ekspert i infektionssygdomme, Dr. Li Tongzeng, der arbejder på Beijing You'an Hospital, at analpodninger var effektive til at opdage infektioner i asymptomatiske tilfælde eller hos personer med milde symptomer.

Begge grupper har en tendens til at komme sig hurtigere fra sygdommen, tilføjede han.

"Det er muligt, at der ikke vil være spor af virussen i deres hals efter tre til fem dage," lød det fra Dr. Li Tongzeng.

"Det, vi har fundet ud af, er, at hos nogle inficerede patienter overlever coronavirus i længere tid i deres fordøjelseskanal eller ekskrementer end i deres luftveje," sagde han også.

Metoden, der ganske vist ikke betragtes som hverken behagelig eller praktisk, kan øge hastigheden af sporbarhed og reducere chancerne for en forkert diagnose, sagde han.

På nuværende tidspunkt har omtrent en fjerdedel af de kinesiske provinser og kommuner registreret Omikron-smitte, mens tidligere Delta-udbrud ser ud til at aftage.

Udbruddet i Beijing er imidlertid den virkelige test for Kina, da der kun er to uger til åbningen af vinter-OL i Beijing. Derudover er der også kun 10 dage til det kinesiske nytår.