Kendt børnevært viste bryst og var ofte fuld på live tv: “Kom direkte fra hotellets bar”

Henrik Rothenbücher

295 uger siden

|

01/05/2019
Udland
Foto: Holly Willoughby / Instagram
Foto: Holly Willoughby / Instagram
En kendt TV-vært fortæller om, hvordan hun i løbet af sin karriere ofte gik i byen om fredagen, og derfra tog hun fuld ind i det studie, hvor hun skulle lave live børne-tv.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er sjældent en god ide at blande alkohol og børne-tv, især ikke, hvis man er værten, der skal styre løjerne i showet. En af Englands mest kendte tv-værter, Holly Willoughby var dog af en anden holdning, og det resulterede blandt andet i, at hun både kastede op på live tv, og på et tidspunkt hoppede hendes ene bryst også ud af kjolen.

I hendes tidligere dage var hun vært på børneprogrammet Ministry of Mayhem, der blev sendt live lørdag morgen. I et interview med Daily Mails Live-magasin, afslører hun dog detaljer om, hvordan hun ofte var fuld, mens hun sendte tv for de mindste.

“Alle der laver børne-tv drikker indtil klokken 5 om morgenen. Hvis du laver fejl, er folk ligeglade,” fortæller hun i interviewet.

Bryst-upser røg på nettet

Hvis man arbejder på tv, så vil man helst undgå, at ens intime dele bliver vist for resten af verden. Det er dog set adskillige gange før, hvor det enten kan skyldes vinden, der fanger en kjole, eller Justin Timberlake, der river bh’en af Janet Jackson under Super Bowl.

For Holly Willoughby skete det midt under en live-udsendelse i hendes børneprogram, hvor hun skulle danse med nogen unge mænd. Hendes top var lidt for løs, og så fik de vilde bevægelser hendes ene bryst til at hoppe ud.

Lige netop den hændelse var en af årsagerne til, at hun begyndte at cutte ned på alkoholen, inden hun skulle arbejde.

“Det blev dog lidt for vildt, da mit bryst pludselig hoppede ud af kjolen,” fortæller hun.

Klippet med Holly Willoughby der pludselig flasher sit bryst, er blevet foreviget på internettet. Det skete tilbage i 2011, men det er først nu, at hun har afsløret, at det skete mens hun var fuld.

Holly Willoughby er stået frem med sine vilde historier som følge af en anden reporter, London Hughes, der tidligere var børnevært hos CBBC. Da hun fortalte om hendes vilde fester på kanalen, valgte Holly Willoughby også at tage bladet fra munden og fortalte om hendes vilde dage som børnevært.

Det er dog fortid nu, hvor hun er en af Englands mest kendte tv-værter, hvor hun blandt andet er vært på 'This Morning' der bedst kan sammenlignes som en engelsk udgave af Go' Morgen Danmark.