Kendt antiparasitisk medikament dræber coronavirus på 48 timer

Jakob A. Overgaard

246 uger siden

|

04/04/2020
Udland
Et kendt medikament kan være svaret på en behandling mod corona. Foto: Shutterstock.
Et kendt medikament kan være svaret på en behandling mod corona. Foto: Shutterstock.
Det kræver kun en enkelt dosis af et antiparasitisk medikament, så bliver alt genetisk materiale fra COVID-19 dræbt indenfor 48 timer. Det viser en undersøgelse fra Australien.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I laboratorietests tager det kun 48 timer for lægemidlet Ivermectin at dræbe COVID-19. Ivermectin er ikke noget nyt medikament. Det er tværtimod bredt tilgængeligt, og ville kunne benyttes over hele verden indenfor kort tid, hvis laboratorietestene kan overføres til mennesker. 

Det kræver kun en enkelt dosis at få bugt med COVID-19 i en laboratorietest. 

"Vi fandt ud af, at selv en enkelt dosis kan fjerne alt viralt RNA på 48 timer. Selv efter 24 timer er der en virkelig markant reduktion i RNA," udtaler Dr. Kylie Wagstaff fra Monash Biomedicine Discovery Institute.

Selvom man endnu ikke har fuld viden om, hvordan Ivermectin fungerer, så undersøges det lige nu, hvordan lægemidlet kan bruges på mennesker. Næste trin er at finde den rigtige dosering, så lægemidlet ikke udgør en sundhedsrisiko i en kommende behandling.

"I disse tider, hvor vi oplever en global pandemi, og der ikke er en godkendt behandling, så kan et allerede eksisterende og godkendt medikament hjælpe folk før en vaccine," udtaler Dr. Wagstaff.

Der er dog behov for finansiering til kommende tests, hvis det skal lykkes at få lavet en effektiv behandling til COVID-19. 

Ivermectin er på forhånd godkendt som et antiparasitisk medikament. I laboratorietests er medikamentet effektivt mod f.eks. HIV, dengue og influenza.

Undersøgelsesresultaterne er blevet offentliggjort i tidsskriftet Antiviral Research.

Klorokin er stadig lovende 

Det er ikke kun Ivermectin, der lige i øjeblikket viser lovende resultater. I Marseilles i Frankrig gennemføres der i øjeblikket store kliniske forsøg med klorokin. Her blandes klorokin med et antibiotisk medikament, og det har indtil videre har vist endda meget lovende resultater.

I Danmark er der ligeledes planlagt forsøg med klorokin. Disse forsøg skal gennemføres før Lægemiddelstyrelsen godkender klorokin til behandling af COVID-19. 

Flere lande har allerede godkendt klorokin til behandling. Heriblandt USA, Frankrig og Belgien.