Johnny Depp vinder sag mod Amber Heard

Nicolai Busekist

133 uger siden

|

01/06/2022
Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Den højtprofilerede sag, som er blevet fulgt tæt verden over, er nu afsluttet med det resultat, at Johnny Depp har vundet sagen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sagens nævninge nåede tidligere i dag frem til en dom i Fairfax, Virginia. Det sker på baggrund af en sag, der har stået på i seks uger samt hele 13 timers nøje overvejelse af dommen.

Da dommen blev læst op, blev det slået fast, at sagens nævninge har kendt Amber Heard skyldig i at have ærekrænket eksmanden Johnny Depp.

Den 58-årige skuespiller, der bl.a. er kendt for sin rolle som Jack Sparrow i 'Pirates of the Caribbean'-filmene, var ikke selv til stede i retten, da dommen faldt.

Nævningene har desuden vurderet, at Amber Heard skal betale intet mindre end 15 millioner dollars (105 millioner kroner) til Johnny Depp for ærekrænkelser.

Ifølge The Sun er der tale om en sum, der fordeler sig på hhv. 10 millioner dollars i form af erstatning samt yderligere 5 millioner dollars i skadeserstatning.

På trods, at Johnny Depp egentlig er blevet tilkendt en erstatning på i alt 15 millioner dollars, slipper Amber Heard dog billigere. I staten Virginia siger reglerne nemlig, at det ikke er muligt at modtage mere end 10,350 millioner dollars i erstatning.

Amber Heard vandt dog et af sine modkrav mod sin eksmand. Det drejede sig om udtalelser som Depps advokat blev citeret for i Daily Mail. For dette er hun blevet tildelt 2 million dollars.

Depp havde oprindeligt sagsøgt Aquaman-skuespillerinden for hele 50 millioner dollars over en klumme i Washington Post, hvori Heard fortalte om sine oplevelser med partnervold, uden dog at nævne Depp ved navn.

En udtalelse fra Amber Heard, der tilsyneladende var blevet forberedt på forhånd, er blevet sendt til NBC News af hendes advokat kun få minutter efter afgørelsen.

"Den skuffelse, jeg føler i dag, er umulig at sætte ord på. Det skuffer mig, at bjerget af beviser ikke var nok," lyder det fra Amber Heard.