James Rodriguez redder modstanderen Ousmane Coulibaly, der falder om på banen af hjerteanfald

Nicolai Busekist

153 uger siden

|

12/01/2022
Udland
Foto: Skærmbillede
Foto: Skærmbillede
James Rodriguez reagerede hurtigt, da hans modstander Ousmane Coulibaly faldt om med et hjerteanfald under en fodboldkamp i Qatar.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

James Rodriguez var ikke blot en afgørende spiller, da han og resten af Al-Rayyan spillede mod Al Wakrah. Han viste sig også at være modspiller Ousmane Coulibalys redningsmand.

Under kampen kollapsede Ousmane Coulibaly pludselig i målet. På pågældende tidspunkt vidste man ikke, hvad årsagen var, men senere har det vist sig at være et hjerteanfald. Det skriver Futballnews.

Det var Rodriguez der var første mand henne hos Coulibaly. Det var afgørende for, at han reddede den 32-årige Al-Wakrah-spillers liv. Han blev stabiliseret på banen, inden han blev bragt til et lokalt hospital.

Ifølge Futballnews har en læge fra Al-Wakrah rost Rodriguez for hans hurtige reaktion. Det var nemlig hans hurtige indgriben, der gjorde, at Coulibaly kunne trække vejret frit efter sit kollaps.

Al-Wakrah-læge Mukhtar Shabaan sagde, at James Rodriguez virkede meget fattet i situationen, og vidste, hvad han skulle gøre for at hjælpe sin modstander.

"En væsentlig indgriben. Lige efter Ousmane Coulibaly faldt om, tog han det afgørende skridt af ændre på Ousmane Coulibalys position, så han kunne trække vejret ordentligt," lød det fra lægen.

Colombianeren var en af de første, der så, at Coulibaly var kollapset inde i målet. At han fik placeret ham i en korrekt position, gjorde arbejdet for lægepersonalet betydeligt lettere.

Det er efterfølgende kommet frem, at den 32-årige fodboldspiller fik hjertestop. Heldigvis er han kommet sig godt over den grimme oplevelse. Desuden rapporteres det, at han er i stabil tilstand. Det skriver The Sun.

Spillerne får ofte undervisning i deres klubber, der har til formål at lære dem, hvordan de skal reagere i en sådan situation. Det var tydeligt at se, at James havde fulgt med, da han ifølge lægestaben reagerede præcis, som han skulle.

Efter Ousmane Coulibalys kollaps besluttede dommeren at aflyse kampen mellem de to Qatar-baserede fodboldklubber.