Jaloux kvinde ringede på FaceTime, mens hun tog vanvittig hævn mod 'utro' kæreste

Nicolai Busekist

108 uger siden

|

24/11/2022
Udland
Foto: Politi
Foto: Politi
Hun anklagede først sin kæreste for at være utro, og tog dernæst en vanvittig hævn, hvilket hun viste til kæresten via FaceTime.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En jaloux kæreste satte angiveligt ild til hendes kæreste hus, fordi en anden kvinde - der viste sig at være et familiemedlem - havde taget hans telefon, da hun ringede.

23-årige Senaida Marie Soto siges at have begået brandstiftelsen i den tro, at hendes kæreste havde været hende utro med en anden kvinde. Det skriver Daily Star.

Hun er nu anklaget for at have brudt ind i hans hus i San Antonio, Texas, USA, og have sat ild til hans sofa omkring klokken 02.00 natten til søndag.

"Soto ringede til sin kæreste på FaceTime, da en anden kvinde svarede hans telefon, som senere viste sig at være et familiemedlem," lyder det fra det lokal politi.

"Hun tog hen til kærestens hus, og det var på dette tidspunkt, at hun satte ild til sofaen i stuen."

"Mens huset stod i flammer, blev der optaget en video, og det blev vist, at hun satte ild til sofaen, hvilket spredte sig og fik huset til at gå op i flammer, som forårsagede over 75.000 dollars i skader."

Foto: Politi

Efter at have sat ild til sofaen, som hurtigt spredte sig, valgte hun at ringe til sin kæreste via FaceTime, for at vise ham, hvad hun havde gjort.

"Jeg håber, at dine ting overlever," sagde hun angiveligt.

Den 23-årige er også anklaget for at have skrevet følgende til sin kæreste: 'Jeg håber, dit hus er okay', inden hun kørte fra stedet, skriver New York Post.

Inden hun satte ild til sofaen, havde hun i forvejen fyldt sin bil med ting fra huset, har et vidne fortalt.

Allerede mandag blev hun anholdt, og blev i denne forbindelse sigtet for indbrud og brandstiftelse. Hun har mulighed for at komme ud af fængslet, hvis hun betaler en kaution på 165.000 dollars.