Italiensk domstol slår fast, at det fremover er lovligt at onanere i offentligheden

K P

432 uger siden

|

10/09/2016
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Så længe, der ikke er børn til stede, er det okay at onanere i det fri, slår retten fast.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

- De er skøre, de romere, siger Obelix fra tegneserien “Asterix og Obelix”, og nu giver flere internetbrugere den store fyr ret.

Italiens svar på Højesteret herhjemme, La Corte di Cassazione, har afgjort, at det ikke er en kriminel handling at onanere på et offentligt sted – så længe det vel at mærke ikke foregår foran en mindreårig. Det skriver CNN.

Hvilket syn, der venter turister og andre voksne, som måtte færdes i de italienske gader fremover, er dermed en potentiel farce, mener flere, der diskuterer dommen på de sociale medier.

Afgørelsen kommer som en del af en sag mod en 69-årig mand, som blev taget i at onanere i den sicilienske by Catania en maj-dag i 2015. Manden gav den så at sige hele armen foran en gruppe studerende ved det lokale universitet, og blev efterfølgende dømt til både tre måneders fængsel og en bøde på 3.200 euro.

Mandens advokat ankede dog dommen til højere instans, som altså nu slår fast, at det udelukkende skal være strafbart, hvis onanien foregår foran en mindreårig – i så fald får man til gengæld op mod fire et halvt års fængsel, ifølge mediet.