Hundeejer ser magtesløst til, mens krokodille spiser hendes hvalp levende

Ninna Andreasen

402 uger siden

|

04/04/2017
Den etårige hunds pote hang ud af rovdyrets mund.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det har udløst frygt i Australien, at en hund blev overfaldet og spist uden for en families hjem i Queensland sidste weekend.

Angreb fra krokodiller er stigende, og fornylig gik det ud over en etårig hundehvalp, skriver Daily Mail.

Rusty blev angrebet og spist levende. Ejeren nåede at fange et uhyggeligt billede, hvor man kan se den etårige hunds pote stikke ud af gabet på rovdyret.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politikeren Shane Knuth kræver bestanden af krokodiller reguleret og advarer om, at det næste offer kan være et barn.

- Dette billede er konfronterende og ærligt sagt hjerteskærende for borgere, som forestiller sig, at hunden kunne have været deres elskede kæledyr eller meget værre deres barn, siger han og tilføjer:

- Angreb er i stigning. De krokodiller, vi ser, er store, aggressive og territoriale, og de dukker op steder, hvor de ikke før er blevet set.

Queensland er et yndet ferieområde med sol og strande. Derfor er der også frygt for, at angrebene vil skræmme turister væk. Så sent som sidste måned blev en krokodille fanget i Innisfail, efter den havde angrebet en 18-årig, som hoppede i en flod. Han slap med nød og næppe med livet i behold.

I marts blev en 35-årig fisker dræbt, da han blev angrebet i samme område.