Historisk SMS - Tillykke du er blevet skilt

Henrik Rothenbücher

310 uger siden

|

07/01/2019
Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
I Danmark er begge parter velvidende om, når en skilsmisse har fundet sted. Sådan er det dog ikke alle steder i verden, hvor mange kvinder slet ikke får besked, når de er blevet skilt. Det kommer dog til at ændre sig med en SMS.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I den vestlige verden er vi langt foran på det område, der hedder ligestilling, i forhold til størstedelen af landende i Mellemøsten. Det er ikke mange måneder siden, at den første kvinde fik udstedt et kørekort i Saudi Arabien, og om en lille uges tid, bliver det også for første gang muligt for kvinder at tage på fodboldstadion uden at skulle være i følgeskab med en mand.

Det er dog ikke de to historier, der fylder medierne i disse dage, det er derimod en historie om, at kvinderne nu vil blive gjort opmærksomme på, at de er blevet skilt.

Det lyder som en dårlig joke, men det er faktisk tilfældet. Rigtig mange kvinder i Saudi Arabien får ikke besked om, hvorvidt de stadig er gift med deres mand, og derfor har de heller ikke mulighed for at vide, om de skal have hustrubidrag.

Nu får de en SMS

En ting er hvert fald sikkert. Mens vi her i Danmark synes det er hårdt at blive droppet via en SMS, så må det uden lige være værre at blive droppet, uden at vide det.

Netop en SMS er det, som de Saudi Arabiske kvinder kan se frem til, for det er det, de kommer til at modtage, hvis deres mænd vælger at blive skilt fra dem.

”Man håber på, at denne metode vil få praktiseringen af hemmelige skilsmisser til at ophøre,” lyder det fra advokaten Samia al-Hindi ifølge det lokale nyhedsmedie Okaz. Hun fortæller også, at der i den seneste tid har været mange kvinder, der har indgivet appel til domstolene, efter at være blevet skilt uden deres viden.

Det kan kvinder ikke gøre i Saudi Arabien uden en mand

Den nye metode er endnu et skridt i kampen på at sikre kvinderne flere rettighederne i Saudi Arabien, hvor de mildest talt ikke har haft meget at skulle gøre. Kvinderne er nemlig mændene underlegne i store dele af Mellemøsten, hvor de altså først for nyligt i Saudi Arabien måtte køre bil og tage til fodboldkampe uden følgeskab af en mand.

Det bør dog nævnes, at kvinderne skal opholde sig et specielt sted på stadionet, så de ikke omgås andre mænd.

Selvom der er fremgang i Saudi Arabien, så er der stadig mange områder, hvor kvinderne er langt bagefter, og hvor de skal have tilladelse fra en mand til at gøre det. I Saudi Arabien skal kvinder nemlig have en mandlige værge, og det kan være ens mand, bror, far eller søn.

Uden en accept fra en mandlige værge, kan kvinder i Saudi Arabien ikke rejse ud af landet. Blive gift. Åbne en konto i banken. Ansøge om et pas. Forlade fængslet. Starte visse virksomheder.