Har været lykkeligt sammen med kæreste 'i et stykke tid': Nu har hun fået en SMS, der ændrer alt

Nicolai Busekist

69 uger siden

|

23/08/2023
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En kvinde har 'i et stykke tid' dannet par med sin nuværende kæreste, men har fået en SMS, der kan vende op og ned på det hele.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Jen har været lykkeligt sammen med sin partner i 'et stykke tid nu'. Hun troede, at alt gik som det skulle, men en dag modtog hun en chokerende SMS fra et ukendt nummer.

Den anonyme besked har fået hende til at stille spørgsmålstegn ved alt, hun troede, hun vidste om sin kæreste og deres forhold.

Der er tale om en meget enkel besked, der hurtigt når frem til sin pointe: Jens kæreste er ikke, hvem han giver sig ud for at være.

"Hej Jen. Jeg er nødt til at fortælle dig dette," står der i starten af beskeden.

"Han er ikke god mod kvinder og ikke loyal. Du er en god pige, og jeg vil ikke se, at du bliver såret.

"Undskyld for den mærkelig besked, men jeg kan ikke blande mig for meget."

Efter at have modtaget den kryptiske besked, er Jen naturligvis blevet både chokeret og forvirret. Hun ved ikke, om hun skal tage beskeden for gode vare, og derfor være i tvivl om sin kærestes troskab.

Hun ved heller ikke, om beskeden kommer fra en person, der ønsker ham noget ondt. En tredje mulighed er, at det hele ganske enkelt bare er et fupnummer.

Da hun ikke har kunnet finde ud af, hvordan hun skal håndtere situationen, har hun spurgt andre kvinder til råds i en Facebook-gruppe, skriver New York Post.

Her har hun delt et skærmbillede af den chokerende besked. Desuden har hun også afsløret, hvad hun endte med at svare på beskeden.

"Tak for beskeden. Det sætter jeg pris på. Må jeg spørge, hvem det er?" skrev hun, men har ikke modtaget svar.

Foto: Facebook

På Facebook har hun gjort det klart meget klart, at hun er forvirret og i tvivl om, hvordan hun skal tackle hele situationen.

"Hvad sker der, når vi modtager en anonym besked? Hvor seriøst tager vi det? Er det en skør ekskæreste, der forsøger at advare mig, samtidig med at hun får hævn? Eller er det en af hans venner, der prøver at passe på mig? Hvorfor kan jeg ikke spore dette nummer?" har hun skrevet på det sociale medie.

Hun tilføjede også, at det ikke kan være en af hendes egne venner, da de ikke har kendskab til hendes kæreste.

Hendes opslag er endt med at få stor opmærksomhed i den Facebook-gruppe, hvor hun har delt det. Det har medført, at en lang række kvinde har budt ind med, hvad hun bør gøre.

"Sæt nummer ind i PAYID (en app lignende MobilePay, red.) og se, om der dukker et navn op," har en kvinde foreslået.

"Der er websteder, hvor man kan sende SMS-beskeder anonymt, så jeg tror ikke, det nødvendigvis, at det er et fupnummer," skrev en anden.

Mange har givet udtryk for, at de mener, at beskeden er skrevet af en mand. Det mener de at kunne tyde ud fra, hvordan beskeden er skrevet.

"Det er helt sikkert den måde, en fyr skriver på," skrev en bruger, hvilket en anden bakkede op om: "Ja, den måde at skrive på afslører det."

"Jeg regner med, at en kammerat eller en tidligere kammerat har skrevet, og ikke ønsker at blive for involveret eller se dig blive såret. Det kan også være fra et familiemedlem, der ikke vil være involveret i drama," skrev en tredje.

Andre mente derimod, at Jen gjorde klogt i at stole på sin mavefornemmelse, men samtidig være forsigtig.

"I mange tilfælde er disse beskeder sande. Normalt er de ikke skrevet på grund af jalousi," skrev en kvinde.

"Tag det ikke med et gran salt, lyt til din mavefornemmelse og gå ud fra dette," lød det fra en anden.

En kvinde forslog Jen, at hun skulle forsøge sig i Facebook-gruppen 'Sis, is this your man?'. Det er en gruppe, der har til formål at afsløre mænd, der er deres partnere utro.

Her kan man som kvinde dele et billede af sin kæreste, hvorefter andre kan kommentere på det, hvis de kender ham. Eller hvis de selv har været romantisk involveret med ham.

Slutteligt er det også blevet foreslået, at hun ganske enkelt er åben overfor sin kæreste, og tager en snak med ham om det.

"Det er fuldstændig forståeligt at have disse tanker. Kommunikation er nøglen til ethvert forhold. Overvej at dele dine følelser med ham og se, hvordan han reagerer. Stol på dine instinkter og husk, at det nogle gange er bedst at behandle bekymringer åbent," skrev en bruger.