En kvinde ved navn Kinah spiser cirka fire ruller toiletpapir om dagen.
Ja, du læste rigtigt.
Kinah, som har medvirket i det seneste afsnit af TLC-formatet 'My Strange Addiction: Still Addicted?', spiser sin yndlingssnack, uanset hvor hun er. Hun får derfor sin snack, uanset om hun arbejder, sidder i bilen eller andet.
"Jeg spiser toiletpapir fra det sekund, jeg står op om morgenen," siger hun i en Twitter-video, der viser et indslag fra afsnittet.
TLC har udregnet, hvor meget toiletpapir, hun rent faktisk har indtaget i løbet af sine 20 år som toiletpapirspiser.
Ifølge TLC har Kinah således indtaget omtrent 6.350 kilo toiletpapir. En "snack", som koster hende omtrent 18.000 kroner om året.
Men ifølge Kinah er hendes vane hver en øre værd.
"Og ved du hvad, toiletpapir indeholder ingen kalorier. Og det giver dig ikke engang tømmermænd."
I løbet af de sidste to årtier er Kinah blevet lidt af en connoisseur, når det kommer til toiletpapir. I den forbindelse har hun fundet ud af, at hun foretrækker det tyndere papir i ét lag frem for det tykkere, fordi det er lettere at spise.
Men det er ikke alle i hendes netværk, som udviser hende støtte.
"Du ved, toiletpapir er ikke beregnet til menneskeføde," siger hendes eksforlovede Anthony til kameraet og tilføjer:
"Det nedbrydes ikke i din krop. Det er ulækkert."