Han spurgte sin 'lækre kæreste', hvorfor hun dater ham: Svaret endte med at knuse ham

Nicolai Busekist

61 uger siden

|

20/10/2023
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Han følte selv, at han havde scoret over evner. Derfor valgte han at spørge sin kæreste, hvorfor hun dater ham. Svaret var knusende.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En mand har afsløret, at han besluttede at spørge sin 'lækre kæreste', hvorfor hun dater ham. Han fik et svar retur, som han bestemt ikke havde regnet med.

Fyren har selv hævdet, at hans kæreste er en '10'er', mens han selv 'i bedste fald er en 4'er'. Derfor var han forvirret over, hvorfor hun egentlig var interesseret i at være kærester med ham. Da han stillede hende netop dette spørgsmål, fik han et svar retur, han ikke brød sig om.

Ifølge Daily Star er hans historie blevet delt på den populære X-konto Fesshole. Det er en konto, hvor folk anonymt kan dele deres dybeste og mørkeste hemmeligheder. Derefter kan profilens mange følgere give deres mening til kende om opslagene.

Og det var der rigtig mange af dem, der besluttede at gøre i denne forbindelse. Det medførte, at opslaget gik viralt, og på kort tid fik mere end 1,2 millioner visninger.

"I bedste fald er jeg en 4'er, men min kæreste er en 10'er. Da jeg spurgte hende, hvorfor hun dater mig, sagde hun, at det var, fordi jeg var mindre tilbøjelig til at være utro end en flot fyr. Jeg ville aldrig være utro, men jeg føler mig lidt fornærmet," har manden skrevet.

Dette har fået flere af følgerne til at reagere, og flere har givet udtryk for, at de mener, at det betyder, at hans kæreste er ham utro.

"Hun fortæller dig, at hun sandsynligvis vil være utro," skrev en bruger, mens en anden skrev: "Hvis det er sådan, hun tænker, er hun allerede utro."

Andre har skrevet, at han nu har 'tilladelse til at være utro'. Derudover er der også en række brugere, der har anbefalet ham at slå op med sin kæreste.

"Hvis svaret ikke er 'fordi jeg elsker dig', så løb," skrev en person, hvilket andre bakkede op om, og anbefalede ham at forlade hende.

Meget tyder dog på, at hun har ret til at være bekymret for utroskab. Ifølge en undersøgelse udført af britiske GQ sidste år er mænd næsten dobbelt så tilbøjelige til at have en affære end kvinder. 

GQ oplyser, at 60% af mændene, der deltog i undersøgelsen havde haft en affære, mens det kun var 32% af kvinderne. Desuden sagde omtrent en femtedel (21%) af mænd i monogame forhold, at de stadig brugte dating-apps.