HA-medlem lemlæstede sexforbryder i fængslet

Jesper Larsen

9 år siden

|

23/10/2015
En nordmand kunne ikke lide at afsone på samme afdeling som sexforbrydere. En dag slog det klik for ham.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et 27-årigt medlem af Hells Angels i Norge var blevet sat til at afsone sin dom for vold på en afdeling med sexforbrydere. 

Afsoningsforholdene pressede ham angiveligt så meget, at han sidste år fulgte en af de sex-dømte ind i vedkommendes celle, hvor han udsatte ham for et voldsomt overfald, skriver den norske avis Nordlys. 

Forinden havde HA-medlemmet mødt den anden fange i fælleskøkkenet, hvor han havde iført sig handsker, inden han fulgte efter ham. Da de nåede hen til den sex-dømtes celle, slog HA-medlemmet ham flere gnage i hovedet, inden han trak ham ind i cellen. 

Her fortsatte han afstraffelsen, hvilket nu har kostet ham ti måneders fængsel for legemsbeskadigelse af særlig grov karakter. 

Ifølge HA-medlemmets egen forklaring, var baggrundet for overfaldet, at han ikke havde meget tilovers for indsatte, der havde forgrebet sig mod børn, skriver Nordlys.  

Derudover var han irriteret over, at han blev overført direkte fra varetægstfængsel til afsoning, uden han fik lov til at ordne praktiske ting inden. 

Og de to ting fik det til at koge over hos den indsatte. 

Retten lagde vægt på, at det var et uprovokeret overfald, at HA-medlemmet tidligere var dømt for vold, og at overfaldet skete i fængslet, hvilket var en skærpende omstændighed. 

For flere krimihistorier besøg vores daglige politirapport med de vigtigste 112-nyheder i Danmark.