Langt de fleste kvinder ser frem til den dag, hvor deres udkårne går på knæ og spørger, om de vil gifte sig med ham.
Da det ofte skal være noget helt særligt, forsøger de fleste mænd at finde en kreativ måde at fri på. Desværre kan det også blive en anelse for kreativt, og så kan det koste en tur på hospitalet.
En kvinde ved navn Lotus har delt en video på TikTok, hvori hun fortæller historien om, da hendes daværende kæreste friede til hende. Her afslører hun også, at det gik helt galt – og at hun ikke sagde ja.
"Her er historien om, hvordan jeg ødelagde mit eget frieri og vansirede min kæreste," siger hun ifølge The Sun.
Til en start giver hun sine seere en smule baggrundsinformation, så de bedre kan sætte sig ind i hendes situation.
"Det skete for omkring tre år side. Jeg var 22 år, og min kæreste og jeg havde været sammen i otte måneder," siger hun.
Hun siger også, at hun ikke ville have sagt ja til hans frieri under nogen omstændigheder. Hun var ung og de havde dannet par i kort tid. Derfor var det slet ikke noget, hun havde tænkt på.
"Denne ene dag sagde min søster tilfældigt: 'Lad os tage en tur i parken'," siger hun.
Det var Lotus dog ikke meget for, så hun afviste idéen flere gange, men hendes søster blev ved, indtil hun sagde ja.
"Jeg var virkelig mistænksom, men jeg kunne ikke regne det ud," siger hun.
"Vi tog på Starbucks, og jeg købte en varm chokolade. Og jeg bad om at få den ekstra varm, fordi det var en efterårsdag, og jeg ville gerne varme mine hænder."
Da de ankom til parken, sagde hendes søster til Lotus, at hun gerne ville optage en video af deres tur. Derfor blev hun bedt om at gå baglæns.
"Jeg gik lidt baglæns. Da jeg gik, gik jeg ind i en fyr, der krøb sammen bag mig ved siden af en busk," siger Lotus.
"Jeg havde ikke set ham, og han krøb sammen, og jeg havde en kort nederdel på. Så uden at tænke, kastede jeg bare min skoldende varme chokolade ud over denne mand."
I videoen fortæller hun, at det eneste, hun kan huske derefter er, at hun hørte 'forfærdelige skrig'. Derefter løb hun væk fra stedet.
Efter at have indset, at hendes søster ikke var bag hende, vendte hun sig og kiggede ned mod manden igen. Pludselig så hun, at hendes søster stod sammen med den 'skræmmende mand'.
"Hun står sammen med ham og skriger. Han skriger, og hun græder hysterisk," siger Lotus.
Derefter tog det hende ikke lang tid at regne ud, at noget var helt galt. Da hun fik øje på sin kæreste yndlingssko, gik det op for hende, hvad der var sket. Derfor skyndte hun sig at ringe efter en ambulance.
Lotus tog med ham på hospitalet, hvor hun fik at vide, at han var blevet alvorligt forbrændt. Derfor var han nødt til at få transplanteret hud.
"Jeg fandt ud af, at han friede, men jeg sagde nej. Jeg ville altid have sagt nej," afslører hun.
I videoen fortæller hun også, at hun og hendes kæreste gik hver til sit kort tid efter hændelsen.
"Jeg blev sammen med ham gennem hans bedring og sådan noget. Men derefter kunne jeg mærke, at tingene ikke kunne være gået tilbage til det normale," siger hun.
I kommentarsporet er der naturligvis flere, der har reageret på Lotus' historie. Nogle har lavet sjov med det, mens andre siger, at de godt kan forstå hendes reaktion.
"Det er bestemt en oprindelseshistorie om, hvordan han blev en skurk," skrev en bruger.
"OK. Det her er sindssygt, men efter otte måneder? Du ved… Nogle gange sker ting af en grund," lød det fra en anden.
"Det ville også være min første reaktion. Hver gang jeg er bange, smider jeg instinktivt, hvad der er i mine hænder," skrev en tredje.