Gennembrud i Madeleine McCann-sagen: Tysk mand mistænkt

Jakob A. Overgaard

238 uger siden

|

04/06/2020
Udland
Madeleine McCann forsvandt tilbage i 2007. Nu er der nyt om sagen.
Madeleine McCann forsvandt tilbage i 2007. Nu er der nyt om sagen.
I en pressemeddelelse fra Metropolitan Police meddeles der, at politiet har deres mistanke rettet mod en tysk mand. Der efterlyses nu både biler og telefonnumre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er 13 år siden den britiske pige Madeleine McCann forsvandt, og hendes forsvinden har været en af de mest omtalte sager i nyere tid.

Nu er britisk politi kommet ud med en pressemeddelelse, hvor der er konkrete oplysninger og efterlysninger i sagen om den dengang tre-årige lille pige.

43-årig tysker nuværende indsat mistænkes

Den nu mistænkte tyske mand sidder i øjeblikket i fængsel i Tyskland i forbindelse med en anden sag. Politiet vil gerne have henvendelse fra borgere, der for 13 år siden så manden i det område, hvor Madeleine McCann forsvandt. 

I 2007 var familien McCann på ferie i Praia da Luz på Algarvekysten i Portugal. Den tyske mand boede dengang på en gård ca. tre kilometer fra feriestedet.

Madeleine McCann forsvandt i 2007. Foto: Britisk Politi

Den tyske mand beskrives som hvid mand, tynd med kort blond hår. Han er 180 centimeter høj.

Mandens identitet er ikke blevet afsløret. Da Madeleines McCann forsvandt, var han 30 år. Allerede i 2017 fik politiet færten af ham, og man har konkluderet, at manden boede på Algarvekysten mellem 1995 og 2007.

To biler er vigtige i sagen

Samtidig med oplysningen om den tyske mand, deler politiet billeder af to forskellige køretøjer. De to forskellige biler menes at være de køretøjer, som den pågældende mand benyttede på tidspunktet omkring Madeleines forsvinden. Det drejer sig om en VW autocamper og en ældre Jaguar.

Jaguaren blev omregistreret til tyske nummerplader allerede dagens efter Madeleines forsvinden. Tysk politi har beslaglagt begge køretøjer, men vil gerne høre fra personer, der har set de pågældende biler i tiden omkring Madeleines forsvinden.

Denne VW Autocamper kan have spillet en rolle i Madeleines forsvinden. Foto: Britisk Politi

 

Denne Jaguar kan have spillet en rolle i Madeleines forsvinden. Foto: Britisk Politi

Sidst er politiet meget interesseret i at kende mere til to forskellige telefonnumre. Det er de to numre +351 912 730 680 og +351 916 510 683.

To to numre ringede til hinanden på aftenen, hvor Madeleine forsvandt og det varede i 30 minutter. Modtageren af opkaldet var i Praia da Luz, mens opkaldet blev foretaget andetstedsfra.