Provokatør, YouTuber samt livestreamer, Paul Denino, bedre kendt som Ice Poseidon, har før været inde at brumme den.
Det skyldes især hans fans, som er kendt for at indsende falske bombetrusler under hans livestreams.
Men da han overraskede kæresten Kimberlee under deres romantiske middag i Thilands hovedstad, skulle ovennævnte blot være et fjernt minde.
Paul Denino ønskede at ikke kun at overraske sin kæreste, men chokere hende, hvorfor han forlod rummet. Da han kom tilbage, var han iført en bodystocking og gav hende en lapdance.
Og dét skulle have sendt bestyreren helt op i det røde felt, skriver Ladbible.
Pas blev indkrævet og en skideballe blev uddelt. Bestyreren blev faktisk så rasende, at ordensmagten blev tilkaldt, hvorefter Denino samt hans venner blev anholdt.
Paul har i den forbindelse hævdet, at smidt i en beskidt celle og kun fik en spand til sine efterladenskaber.
Selv ved han ikke love, han har overtrådt. Dog har en af hans venner hævdet, at der skulle være tale om "distribution af uanstændigt indhold", idet scenerne blev livestreamet.
Problemerne ramlede videre ned over kæresten, som blev beskyldt for at være iført en kjole, der "viste for meget bryst", og at den var "for sexet til offentlig brug".
Han har siden undskyldt for sine handlinger i et Tweet.
"Jeg kendte ikke til alvoren af mine handlinger. Jeg prøvede bare at have det sjovt. Jeg er ked af det."
Paul kan i værste fald blive idømt fem års fængsel.