Fyr sendte video, da han skulle droppe pige: Da hun så videoens indhold, blev hun målløs

Nicolai Busekist

47 uger siden

|

25/01/2024
Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En fyr havde besluttet sig for at droppe en pige, han havde datet. Det gjorde han med en meget opsigtsvækkende video.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En mand er endt med at gå viralt på de sociale medier, efter det er blevet afsløret, hvordan han brugte en særlig video til at droppe en pige.

En pige ved navn Lex har delt en video på det sociale medie TikTok, hvori hun viser, hvordan hendes veninde blev droppet med en videobesked. Det har fået folk til tasterne i kommentarsporet, hvor den blandt andet stemples som 'akavet'.

I videoen indrømmer den pågældende fyr, at han faktisk allerede er i et forhold. Ikke nok med det, så viser han også sin partner, som sidder ved siden af ham. Og netop det faktum, at hun er med i videoen, er med til at gøre det meget underligt.

Videoen er optaget direkte fra Lex' venindes telefon, hvorfor den ikke er i den bedste kvalitet. Man er dog ikke i tvivl om, hvad der foregår eller bliver sagt i videoen.

Foto: TikTok

Man ser tydeligt, at der er tale om en fyr, der på bizar vis dropper en flirt. Ifølge Lex havde han datet hendes veninde i et par måneder, da han pludselig sendte videobeskeden, hvori han dropper hende.

Han starter med at fortælle, at de ikke længere kan ses, da han har en kæreste. Kort tid efter retter han kameraet mod kæresten, der sidder i samme bil.

"Hej. Jeg vil bare fortælle dig, at jeg ikke kan tale med dig mere, fordi jeg er sammen med min kæreste. Og ja, så vi kan ikke tale sådan. Vi har været sammen i omkring seks måneder i denne måned, så ja," siger han i videoen.

Foto: TikTok

I slutningen af videoen viser Lex sin veninde, der er helt målløs over, hvad hun lige har set. Under videoen har hun skrevet den følgende tekst: "Han har nok ikke en god dag."

Videoen er endt med at tiltrække sig en del opmærksomhed på det sociale medie. På kort tid fik den mere end 2,4 millioner visninger, ligesom hele 370.000 brugere havde liket den. I kommentarsporet er der også mange, der har reageret på den.

"En besked ville have været fint," lød det fra en bruger.

"Det, der er forvirrende for mig, er, at hun sidder der og smiler til kameraet som: 'Ja, jeg er kæresten'. Jeg ville være flov over at vise mit ansigt," skrev en anden.

Foto: TikTok

"Det ser ud til, at forholdet har fået en fantastisk start," lød det fra en tredje bruger.

Selvom hele videoen er meget bizar, er der især én ting, der er endt med at få en del opmærksomhed. Det har flere i hvert fald givet udtryk for i kommentarsporet.

"Denne mand ser på sit ur for at se, hvor længe de har været sammen," har en bruger skrevet, hvortil Lex har svaret med: "Det var min favoritdel af videoen, haha."