Frugtcontainer beslaglagt: Indeholdt flere ton narkotika

Mathias Nielsen

120 uger siden

|

04/09/2022
Udland
Foto: Twitter
Foto: Twitter
Det costaricanske politi har gjort sig en stor beslaglæggelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der forsøges dagligt at blive smuglet ton og atter ton af narkotika rundt i verden. Særligt fra Sydamerika, hvor størstedelen af produktionen af især kokain foregår.

Dog sker det, at politi og toldere formår at få fingrene i store forsendelser, og det er netop sket i Costa Rica. Det costaricanske politi har nemlig beslaglagt en frugtcontainer, som egentlig var på vej mod Belgien.

Den indeholdt intet mindre end 2,5 ton kokain. Det oplyser landets ministerium for offentlig sikkerhed på Twitter. 

Ud over den store mængde kokain kunne politiet også konfiskere intet mindre end 3,1 ton hash. Samlet set altså 5,6 ton narkotika. Ministeriet oplyser ikke, om der er pågrebet eller mistænkt nogen bagmænd bag den store forsendelse.

Men lastbilchaufføren, som fragtede containeren til havnen, blev kort efter beslaglæggelsen anholdt. Det er ikke første gang at man får fanget en stor sending på disse kanter.

I 2020 konfiskerede costaricanske myndigheder den største mængde narkotika i landets historie, da politiet beslaglagde hele 5,8 ton kokain. Det var også i Moín, at det fandt sted.

Dengang skulle stofferne til Holland. Costaricansk narkopoliti oplyste dengang, at den beslaglagte kokain var produceret i Sydamerika.

Costa Ricas minister for offentlig sikkerhed, Michael Soto, kunne dengang oplyse, at de fem ton kokain formentlig ville have en markedsværdi på omkring 126 millioner euro. Det svarer til godt 930 millioner danske kroner - altså næsten 1 milliard kroner.