Det var i de tidlige timer i februar 2020, at 37-årige Ryan Johnston løb efter to kvinder, der havde set ham onanere på en metrostation i London.
Hvad værre er dog det, han udsatte en kvinde i 20erne for blot få timer senere, skriver B.T.
Politiet formåede ikke at finde Ryan Johnston, hvorfor han allerede få timer senere var med metroen mod London Heathrow Lufthavn. En tur, der endte som et mareridt for en ung kvinde, og for de passagerer, der overså hans frygtelige handlinger.
Det var nemlig her, at han vækkede kvinden, der var på vej hjem fra byen, hvorefter han overfaldt hende seksuelt. Og det hele fandt sted lige for øjnene af andre passagerer.
Til trods for de mange vidner, var det først to år senere, at manden blev anholdt. Og det var såmænd ved det reneste tilfælde.
Politiet forklarer, at overfaldet ikke var blevet overvåget, hvilket gjorde det svært at identificere både gerningsmanden og ofret.
I stedet var det ved en gennemgang af tidligere sager, at man fandt frem til Ryan, som på daværende tidspunkt allerede sad fængslet for indbrud.
Ryan hævdede under retssagen, at han havde fået samtykke af kvinden, men en fransk turist, der sad i vognen under hændelsen, afviste, at det var tilfældet og sendte ham dermed direkte i hullet.
Ryan Johnston blev nemlig kendt skyldig for både voldtægt, voldtægtsforsøg og to tilfælde af seksuelle overgreb.
I alt skal han ni år bag tremmer for sine handlinger den februarmorgen.