Forældre udfordrer 9-årig søn til at tage kostume på til skolefotoet: Nu griner hele verden af billedet

Henrik Rothenbücher

99 uger siden

|

27/01/2023
Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
Jake blev udfordret af sine forældre til at tage et kostume på til skolefotoet, og han skuffede bestemt ikke.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der opstår jævnligt debatter herhjemme, når der skal tages skolebilleder af børnene. Skolefotografer har flere gange fortalt om, hvordan de er blevet kimet ned af forældre, der ville have redigeret deres børns skolebilleder, så de kunne fremstå 'pænere'.

Det var alt fra bumser, savlpletter, gule tænder, deller m.m. som forældrene gerne ville have redigeret væk fra børnenes skolebilleder, når skolefotografen var forbi for at tage de årlige billeder.

Det er dog ikke alle steder, at forældrene har de besynderlige krav, og retter vi blikket mod USA - hvor de særligt plejer at skille sig ud med skøre ideer - så er der en far, der er gået i stik den modsatte retning af de danske forældre.

Han opfordrede nemlig sin egen søn ,Jake, til at se så ‘dum’ ud som overhovedet muligt på det kommende skolefoto, og han valgte endda at betale for det.

Craig Arsenault fortalte sin 9-årige søn, at det ville være ‘legendarisk’ hvis han tog sin kommende Halloween-udklædning på til det obligatoriske skolebillede på Biddeford Intermediate School i byen Maine, et billeder der også skal bruges på sønnens ID-kort.

Han lovede sin søn, at han ville få $10 (67 kr), hvis han gjorde det, og sønnen kunne naturligvis ikke afstå muligheden for at tjene et par lette håndøre.

Foto: Privat

Man undrer sig måske over, hvor Jakes mor var henne i denne forbindelse, men det viste sig faktisk, at hun var med på ideen. På Facebook skriver faren Craig nemlig følgende:

“Min kone og jeg udfordrede vores søn til at iføre sig et hotdog-kostume til skolebillederne. Skolen lod ham gøre det, og jeg kunne ikke være gladere,” lyder det fra faren

Måtte skrive en seddel til skolen

Hjemmefra vidste Craig og hans kone Kari dog godt, at der var en stor sandsynlighed for, at skolen ikke ville lade Jake gå igennem med sit hotdog-stunt, så de skrev en seddel til skolen, hvor de forklarede situationen.

“Vi er klar over, og okay med Jacob Arsenaults intention om at være iført et hotdog-kostume til skolebillederne, hvis det er muligt,” lød sedlen fra Jakes mor.

Foto: Privat

Jake gennemførte altså skolebilledet iført sit Hotdog-kostume, og hans far har fortalt til det amerikanske medie USA Today, at hans søn havde den bedste dag i sit liv, og at han elskede alt den opmærksomhed han fik i skolen, men også på internettet, hvor billede af ham iført hotdog-kostume er gået viralt.

I mellemtiden kan vi så rette blikket tilbage til flere forældre i Danmark, der selv beder skolefotografen redigere deres børns billeder, fordi de ikke mener, at de er 'pæne' nok. Flere forældre burde være som Craig og Kari Arsenault.