Folk raser mod enlig mor: Har 'vanvittig' regel for sit 5-årige barn

Nicolai Busekist

2 timer siden

|

12/12/2024
Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En kvinde har chokeret folk ved at afsløre, at hun har indført en regel om at kræve husleje af sine børn, når de fylder 5 år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

22-årige Nikita Shakira, der er enlig mor til to, som blev gravid som 17-årig og måtte droppe ud af skolen, har afsløret, at hun vil have sine børn - der nu er hhv. fire år og fire måneder gamle - til at udføre huslige pligter og betale for benzin, el og vand.

Den unge kvinde, der kommer fra Storbritannien og ofte har oplevet at blive udskammet for at være ung mor, valgte at dele reglerne for sine børn i en video på det sociale medie TikTok.

Hun forklarede, at hendes børn vil blive pålagt at betale husleje fra de fylder fem år, udføre diverse former for huslige pligter og lære at lave mad. Efter de fylder 12 år, skal de mindst én gang om ugen lave aftensmad til familien.

Men en lang række brugere på det sociale medie blev rystede over Nikitas påstand om, at hun vil kræve husleje af sine børn kort efter, at de starter i skole.

"Husleje som 5-årig er helt vanvittigt. Jeg er 17 år, har et job, og min mor tager stadig ikke en krone fra mig," skrev en bruger.

"Hvordan skal en 5-årig betale husleje? Arbejde fra 9 til 17 på et kontor?" skrev en anden, mens en tredje mere kortfattet skrev: "De regler er fuldstændig absurde."

"Husleje som 5-årig? Er det her en joke?" lød det fra en fjerde, som ifølge The Sun heller ikke kunne forene sig med reglerne.

Som svar delte Nikita en opfølgende video på sin TikTok-konto, hvor hun bekræftede sine regler: "Okay, jeg vil forklare det her. Videoen, det kommer fra, handler om kontroversielle regler, jeg har for mine børn. Og ja, jeg vil kræve husleje af mine 5-årige børn."

Nikita forklarede, at selvom reglen virker kontroversiel, er det faktisk en måde at lære hendes børn finansielle færdigheder på.

"Det, der vil ske, er, at de udfører huslige pligter i løbet af ugen og får et fast beløb i slutningen af ugen. De betaler et fast beløb for vand, el, benzin og husleje. Det bliver nok kun omkring én pund for hver ting, og resten kan de bruge, som de vil. De kan spare op og købe slik, hvad de vil," sagde hun.

Nikita understregede, at pengene ikke vil gå til hendes egen husleje, men at det hele derimod er en del af en smart plan.

"De penge, de giver mig, vil jeg sætte ind på en opsparingskonto til dem, som de kan få, når de bliver ældre," forklarede hun i sin opfølgende video.

"Jeg vil prøve at lære dem finansielle færdigheder, men de får også pengene tilbage. Det kan de bruge til at købe et hus, en bil eller noget andet."

Reaktionerne var blandede, da hun delte sin opfølgende video. Nogle bakkede op om planen, mens andre stadig mente, at det var helt ude i hampen.

"Det er faktisk virkelig smart. Du lærer dem nogle vigtige finansielle færdigheder. Godt gået," skrev en bruger, mens en anden: "Jeg forstår det for teenagere, men som femårige?"

Hertil svarede Nikita: "I stedet for at jeg bare siger nej til legetøj i butikken, får de deres egne penge. Hvis de vil have noget dyrere, kan de bruge deres finansielle færdigheder til at spare op. Med de penge, jeg lægger til side, håber jeg at have omkring 4-5.000 pund til dem - og det er kun starten."