Flere skibsvrag fundet nær gammelt vrag: Kan gemme på meget store værdier

Mathias Nielsen

150 uger siden

|

07/06/2022
Udland
Foto: Gobierno de Colombia
Foto: Gobierno de Colombia
Flere vrag er nu fundet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Livet under havets overflade har i mange år betaget havbiologer og dykkere. Dyrelivet er spirrende og unikt, og man kan derfor lave mange spændende undersøgelser eller få nogle flotte billeder.

Det er dog ikke de eneste, som har stor interesse i havet. Alverdens skattejægere har i mange år søgt efter nye skatte i gamle skibsvrag, som er sunket med en værdifuld last.

​I 2015 opdagede man i Colombia vraget San Jose Galleon.

Landets flåde har siden da udført undervandsovervågningsmissioner på San Jose Galleon - men mandag  blev to andre historiske skibsvrag i nærheden opdaget, forklarede præsident Iván Duque Márquez ifølge Metro.

Nogle historikere mener, at San Jose rummer enormt værdifulde skatte. Nye fotos fra undervandsovervågningsmissionerne viser da også, at der både er guldmømter, vaser og service ombord på skibsvraget. Skibet sank i 1708 nær den caribiske havn i Cartagena, og den mulige genvinding af dets last har ført til mange års juridiske skænderier. 

Et fjernbetjent køretøj nåede 900 meter under overfladen og fangede den hidtil bedste udsigt over skibets indhold, som også inkluderer guldbarrer, kanoner lavet i Sevilla i 1655 og en intakt kinesisk middagsservice. Arkæologer fra flåden og regeringen arbejder på at bestemme oprindelsen af ​​pladerne baseret på inskriptioner.

Det var også det fjernbetjente køretøj, som opdagede de to andre vrag i nærheden – en kolonibåd og en skonnert, der menes at være fra omkring samme periode som Colombias krig for uafhængighed fra Spanien for omkring 200 år siden. 

"Vi har nu to andre opdagelser i det samme område, som viser andre muligheder for arkæologisk udforskning. Så arbejdet er lige begyndt,”forklarede admiral Gabriel Perez.

Ads by MGDK