Fik dødsstraf ved fejl: Efter 46 år får han rekorderstatning

Marcus Dam

9 timer siden

|

25/03/2025
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Iwao Hakamada tilbragte næsten halvdelen af sit liv på dødsgangen i Japan.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nu får han millioner i kompensation, men skaderne kan ikke gøres om.

Det skriver CNN.


46 år som uskyldigt dømt

Den tidligere professionelle bokser Iwao Hakamada blev dømt til døden i 1968 for et fire-dobbelt mord i Shizuoka, Japan. 

Han var da 32 år gammel og har siden hævdet, at politiet tvang ham til en falsk tilståelse gennem vold og trusler. 

På trods af en dommers modstand blev han idømt dødsstraf i en 2-1-afgørelse.

Hakamada blev først løsladt i 2014, da nye dna-prøver viste, at det blodplettede tøj, som blev brugt som bevis, var blevet placeret længe efter mordene. 

I 2023 blev han endeligt frikendt, efter en langvarig retssag, som kastede internationalt lys på Japans retssystem.

Et system med en domfældelsesprocent på 99.


Rekorderstatning

Nu har en japansk domstol tilkendt Hakamada over 217 millioner yen i kompensation – svarende til omkring 1,4 millioner amerikanske dollar eller cirka 590 danske kroner for hver dag, han var fængslet. 

Det er den højeste erstatning, der nogensinde er udbetalt for en fejlagtig dom i Japan.

Hans advokat kalder erstatningen historisk, men understreger, at beløbet aldrig kan gøre op for de lidelser, Hakamada har gennemgået.

Ifølge hans søster har mange års isolation og usikkerhed sat dybe spor. 

Hun fortæller, at han i dag lever i sin egen verden og ofte ikke er i stand til at skelne virkelighed fra fantasi. 

Familien har undladt at tale om retssagen med ham, fordi han ikke længere evner at forholde sig til den.

Sagen har genoplivet debatten om dødsstraf i Japan og skabt fornyet kritik af landets retssystem, hvor fejl kan få livsvarige konsekvenser.