Fejringen blev til en shitstorm: Prinsesse Ingrid Alexandra af Norge møder stor kritik

Mathias Madsen

153 uger siden

|

17/06/2022
Udland
Fra venstre: Søn af kronprinsesse Mette-Marit, Marius Høiby - Prinsesse Ingrid Alexandra af Norge - Kronprinsesse Mette-Marit af Norge / Foto: Spa/Danapress/Ritzau Scanpix
Fra venstre: Søn af kronprinsesse Mette-Marit, Marius Høiby - Prinsesse Ingrid Alexandra af Norge - Kronprinsesse Mette-Marit af Norge / Foto: Spa/Danapress/Ritzau Scanpix
En norks prinsesse har fået kritik på grund af det sted, hvor hendes 18-års fødselsdag blev afholdt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Norges prinsesse Ingrid Alexandra fyldte 18 år d. 21. januar i år, men på grund af coronapandemien blev det besluttet at udskyde festen, og fødselsdagen blev derfor først markeret i går, torsdag. 

Som det hører sig til blev den særlige dag markeret med stor fest, hvilket naturligvis er fortjent.

I stedet for lykønskninger har prinsessen dog modtaget en del kritik, hvilket skyldes stedet, hvor festen blev afholdt. 

Det skriver TV2

Festen blev nemlig afholdt på Oslo Kommunes smukke, nye hovedbibliotek, som er placeret mellem byens hovedbanegård og opera. 

Selvom det måske lyder som et dejligt sted at holde fødselsdag, så har flere nordmænd undret sig over, at de royale vælger at lukke et sted, som er kendetegnet ved at være offentlig tilgængeligt, ned for offentligheden én hel dag.

Torsdag var biblioteket, som normalt er mødested for borgere fra alle samfundslag, nemlig lukket ned, indhegnet og bevogtet af bevæbnede betjente, som kun lukkede inviterede gæster ind. 

Det undrer Jenny Dellegård, som er hovedtillidsmand for bibliotekarforbundet Deichman. 

Hun har således blandt andet skrevet følgende i et debatindlæg i Dagbladet: "Det svækker indtrykket af, hvad et folkebibliotek skal være - gratis og åbent for alle; en stadig vigtigere del af et bybillede, der ellers i høj grad kræver, at man bruger penge, hvor man ønsker at opholde sig."

I samme medies leder kunne man desuden læse, at folkebiblioteket var "et mærkeligt valg af sted."

"Biblioteker er måske arketypen på et sted, der burde være tilgængeligt for alle, uanset status, baggrund og pengepung. Den nuværende nationale biblioteksstrategi siger, at 'biblioteker er demokratiets huse'. Den undtagelse, man gør her, bryder ganske solidt med det princip," står der desuden i lederen. 

Ifølge Dagbladet bliver biblioteket besøgt af cirka 7.000 mennesker på en normal torsdag, men i torsdag var det altså ikke muligt. 

Prinsesse Ingrid Alexandra af Norge er nummer to i arverækken til den norske trone; næstefter sin far, kronprins Haakon Magnus. 

Prinsessen bliver højest sandsynligt den første regerende dronning af Norge siden Margrethe I, som var dronning af Danmark fra 1375 til 1412, dronningekonsort af Norge fra 1363 til 1380 og dronningekonsort af Sverige fra 1363 til 1364. 

 

Ads by MGDK