Far skubbede kæreste i gulvet, mens hun havde deres søn i armene: Nu er drengen hjerneskadet

Sol Stoffregen

429 uger siden

|

27/09/2016
Udland
33-årige Thomas Raszkiewicz. Foto: Lancashire Police.
33-årige Thomas Raszkiewicz. Foto: Lancashire Police.
Den nyfødte baby knaldede hovedet direkte i gulvet ved faldet, som har sendt faren bag tremmer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Under et skænderi med sin kæreste blev 33-årige Thomas Raszkiewicz så hidsig, at han skubbede voldsomt til hende. Kæresten, der havde parrets fem uger gamle søn på armen, røg i gulvet, skriver den britiske avis The Mirror

Episoden fandt sted i byen Blackpool i det nordvestlige England.  

Mens moren slap uskadt, gik det straks værre med den nyfødte dreng, Lukas Gal. Han knaldede nemlig sit lille hoved direkte i gulvet. 

Lukas Gal blev bragt til det nærliggende hospital i byen Blackpool i det nordvestlige England, men måtte flyttes til et større hospital i Liverpool på grund af sin kritiske tilstand. 

I flere uger svævede Lukas Gal mellem liv og død. Den lille dreng havde fået kraniebrud og en svær hjerneskade.

Mandag kom sagen for retten, her blev den polske far, Thomas Raszkiewicz, idømt tre år og to måneders fængsel. 

Politiets efterforsker, Chris William, der har fulgt sagen, havde følgende kommentar efter retssagen:

- Raszkiewicz viste ingen hensyn til sikkerhed og omsorg for denne forsvarsløse baby, som skulle have været sikker i sin mors arme, men i stedet er han blevet efterladt med en slem hjerneskade, der gør, at han får brug for lægehjælp resten af livet. I dag er mine tanker hos ham og hans familie, sagde han. 

Når Thomas Raszkiewicz har afsonet sin straf, vil han blive sendt tilbage til Polen.