Far i knæ efter sin datters mord: Drabstiltalt betjent havde plettet straffeattest og flere jobsskifte

Mathias Busekist

21 uger siden

|

27/07/2024
Udland
Foto: Shutterstock
"Denne mand skulle aldrig have haft et politiskilt. Og han skulle aldrig have haft en pistol. Han skulle aldrig have haft muligheden for at dræbe mit barn."

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Alligevel formåede Sean Grayson, den 30-årige amerikanske betjent, der nu er tiltalt for drabet på en 36-årig sort kvinde, at blive ansat som lovens håndhæver af hele seks politistyrker.

Det var den 36-årige Sonya Massey som selv havde slået alarm, da hun frygtede, at en tyv var trængt ind i hendes hjem. En diskussion om kogende vand førte til, at Sean Grayson affyrede skud mod hende.

Sean Grayson affyrrede tre skud mod kvinden. Det ene ramte hende i ansigtet.

Og det er slet ikke til at forstå, at han overhovedet blev ansat, mener Sonya Masseys far, som kalder optagelserne af sin datters sidste sekunder og død for "hjerteskærende"

Det skriver B.T.

Gravede i fortiden

Sagen fik med ét en række medier til at rette fokus mod Sean Graysons fortid. Her kom det blandt andet frem, at hans straffeattest ikke var ren. Langt fra.

Pletterne blev flere.

Den første fik han, mens han sad i sin bil i 2015. Han var tydeligt påvirket af alkohol. Og det erkendte han, hvilket udløste en bøde på godt 1320 dollar, ifølge CNN

I 2016 var den gal igen. Igen blev han stoppet. Igen var han påvirket. Igen erkendte han og fik en bøde. Denne gang på 2400 dollar.

Samme år blev han afskediget fra hæren, hvor han havde arbejdet som mekaniker. Afskedigelsen blev tilskrevet en "alvorlig forseelse".

Det var i kølvandet på ovennævnte afskedigelse, at han i 2020 formåede at sikre skiltet samt titlen som lovens håndhævder. Det skulle være den første af seks stillinger.

Og der kommer med stor sandsynlighed ikke til at være en syvende.

"Hans handlinger er utilgivelige og afspejler ikke vores kontors værdier eller træning. Han vil nu blive dømt af det strafferetlige system og vil aldrig mere arbejde med retshåndhævelse," udtaler lederen af afdelingen, Jack Campbell, i forbindelse med offentliggørelsen af optagelserne.

Står det til Sonya Masseys far, bør sagen også have konsekvenser for Jack Campbell.

"Alle alarmklokker ringede, og alligevel gjorde de ham til vicesherif i området," udtaler James Wilburd ifølge Illionous Times i sin tale under datterens begravelse.