Far advarer forældre mod Snapchat: Min 16-årige datter blev kidnappet og solgt som sexslaver

K P

427 uger siden

|

11/10/2016
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Menneskehandel finder sted og trives i bedste velgående, og forældre skal derfor passe ekstra meget på, hvad deres børn og unge foretager sig på de sociale medier, advarer en far, der oplevede at få kidnappet sin teenagedatter med henblik på at sælge hende til sexslaveri.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

- Vi anede ikke, hvor slemt det står til derude.

Sådan begynder John Clark, der er direktør i et energifirma og far til sin 16-årige datter, historien om enhver families skræk.

Har man set filmen ”Taken”, kan man måske relatere til dramaet, men denne historie er virkelig: Johns datter blev kidnappet af fremmede gerningsmænd, der lokkede teenagepigen i en fælde over mobil-appen og de sociale medie Snapchat.

- Det, der er sket, er meget privat, pinligt og ydmygende, fortæller John Clark videre til mediet KHOU 11 News.

Han har været meget i tvivl om, hvorvidt han skulle stå frem og fortælle familiens historie – af hensyn til sin datter. Men han mener, at det et bedst at advare andre forældre, der kan risikere, at det samme sker for dem og deres børn.

Historien startede, da Johns datter var 16 år gammel og mødte en fremmed over snapchat, som begyndte at snappe til hende.

Manden var i 20´erne, og beskedudvekslingen endte med, at de mødtes til en fest, hvor de begge deltog. Datteren kom bare ikke hjem fra festen.

- Det kom ud af ingenting. Ingen kunne have forudset, at det ville ske, siger den stadigt chokerede far.

Familien og politiet satte gang i en stor eftersøgning, der til sidst endte med, at John kontaktede et privat firma, der specialiserer sig i at finde savnede personer.

Faderen understreger, at han intet ondt har at sige om politiets arbejde, men at han mener samtidigt, at de ikke er gearede til at håndtere sager som disse, hvor indsatsen skal ske lynhurtigt. Dén beslutning reddede datterens liv, mener han.  

Heldigvis fandt privatdetektiverne hurtigt frem til pigen i en lejlighedsbygning i selvsamme by – Houston, Texas.

Datteren gennemgår i dag et terapiforløb, mens John Clark har startet en underskriftsindsamling, der skal skærpe straffen og indsatsen mod menneskehandel. I mellemtiden forsøger han at advare forældre på hele kloden og opfordrer dem til at 1) holde øje med, hvad deres børn laver på de sociale medier, computeren og internettet og 2) lægge mærke til, om deres venskaber ændrer sig – om de får nye venner, og hvorfor.

Gerningsmanden, der kidnappede den 16-årige i dette tilfælde, erklærede sig efterfølgende skyldig i at medvirke til prostitution af mindreårige.